JULIETTE GRÉCO - FRANSK SANGER OG MUSE
JULIETTE GRÉCO
DEN 7. FEBRUAR:
Dagens person er den franske sanger og skuespiller JULIETTE GRÉCO. Hun blev født på denne dag i 1927 i Montpellier
i Sydfrankrig og døde som 93-årig i 2020 i Paris. Hendes far, Gérard Gréco, var
fra Corsica og kom fra en familie med græske rødder – deraf familienavnet, der
betyder græsk. Hendes mor var fra Bordeaux. Og hverken moderen eller faderen
tog sig af Juliette, så hun voksede delvist op hos sin mors forældre.
Allerede som ung blev Juliette en del af den mere
venstreorienterede del af fransk kulturliv. Man kaldte hende senere
”eksistentialismens muse”. Hun var nær
ven med folk som Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Sacha Distel, m.fl. Hun var også elskerinde til flere af dem,
bl.a. Camus og Distel. Og i alle årene
fra 1949 til hans død i 1991 var hun fast elskerinde til den amerikanske jazz
musiker Miles Davis. Hun levede i det
hele taget et aktivt bohême-liv, især i Paris.
Hun var også politisk aktiv og en stærk støtte til Francois Mitterrand.
Juliette Gréco er kendt fra masser af sange, normalt
skrevet af franske forfattere, men også af og til af andre såsom belgiske
Jacques Brel.
Her er et link til to af hendes mest kendte sange:
1.
Sous le ciel de Paris ( Under Paris’
Himmel ) - fra 1951
2.
Déshabillez-moi ( Klæd mig af ) – fra 1967 ( med franske og engelske undertekster ).
Hendes motto var bl.a.:
Rigtige mænd er enten gift eller arbejder for meget !
Foto:
Comments