MERE OM BISMARCK...

DEN 9. JULI:

Bismarck fortjener at blive omtalt mindst 2 dage 😊   

Han var – ligesom Churchill – eminent god til at komme med fyndige bemærkninger og korte udtalelser, som blev hængende i eftertiden.  Det er dem, man på nu-dansk kalder one linere.

Her er et par stykker af, hvad han sagde:

Love er som pølser. Det er bedst ikke at vide, hvordan de bliver lavet!

Det vigtigste er at skabe historie, ikke bare at skrive om den.

Når historien går gennem dine stuer, så er det med at nappe den i frakkeskøderne.

Der er ligesom et forsyn, der beskytter idioter, drukkenbolte, børn og De amerikanske forenede Stater.

Hvis man vil narre verden, så sig sandheden.

Tro aldrig på noget i politik, før det er blevet officielt benægtet.

De sentenser kan man så tænke lidt videre over 😊

Jeg nævnte i går, at der i 1901 blev rejst en 7 meter høj statue af Bismarck på Knivsbjerg i Sønderjylland – og denne statue nu står lidt hengemt i Hüttener Nationalpark nord for Rendsburg.  Min gamle ven, Tage Lysgaard, sendte mig i går vedlagte flotte billede af statuen, som den ser ud i dag.   Se nedenfor.

Og til sidst en lille historie fra Aumühle ved Hamburg, hvor Bismarck efter 1871 boede på sit slot Friedrichsruh. Det var et slot, der var bygget som et lille jagtslot i 1700 tallet af greve Frederick af Lippe.  Det ligger i området Lauenburg, der var dansk fra 1814-64.  Kong Frederik VI fik området som en slags plaster på såret, da han i 1814 efter Napoleonskrigene måtte afstå Norge.   Friedrichsruh slottet var i øvrigt hovedkvarter for de svenske hvide busser, der i foråret 1945 hentede danske KZ fanger hjem til Danmark.  I dag er slottet fortsat i Bismarck-familiens besiddelse.

Bismarck er naturligt nok begravet i Aumühle. Det skal min lille sluthistorie handle om. Min kone Liselottes tyske faster boede i Aumühle. ”Hier ist alles Bismarck”, som hun engang muntert sagde med et skuldertræk.  Hendes mand Albrecht var professor i teologi.  Og præsten i Aumühle lokkede ham en gang i mellem til at prædike i kirken ved særlige lejligheder.  En gang kom han hjem fra en af sine prædikener i kirken og sagde med en særligt smil på læben:  I dag har jeg prædiket for Treenigheden.  Ovenover var Vor Herre. Nedenunder i krypten var Bismarck. Og lige foran mig sad den sidste leder af Nazi Tyskland, storadmiral Karl Dönitz.   Den sidste boede nemlig indtil sin død i 1980 på samme gade i Aumühle som Liselottes faster. Inden da havde han som dømt krigsforbryder siddet ti år i Spandau fængslet i Berlin – indtil 1956.