GERTRUDE STEIN - EN AMERIKANER I PARIS

 

GERTRUDE STEIN

DEN 3. FEBRUAR:

Dagens person er den amerikanske forfatter GERTRUDE STEIN.  Hun blev født på denne dag i 1874 i Pennsylvania og døde i 1946 i Paris.

Hun var ud af en tysk-jødisk familie, der var udvandret til USA. De første fem år af hendes liv talte hun kun tysk.  Hendes far var en overgang chef for San Franciscos berømte Cable Cars. Derfor voksede hun delvist op i Californien.  Men det blev Paris, der blev hendes hjem det meste af hendes liv.  Og det var hun ikke ene om. Efter USAs løsrivelse fra England i 1776 tog mange unge amerikanere til Paris. Det var ”stedet” for dem. Det var ikke længere London. Mange studerede i Frankrig og blev i øvrigt meget forbavsede over at se mange sorte studerende på lige fod med andre. Det var man slet ikke vant til hjemmefra.  Samuel Morse var én af de kendte amerikanere i Paris.  Dels som opfinder af telegrafen, og dels som en meget anerkendt maler.  Benjamin Franklin blev den første amerikanske ambassadør i Frankrig.

Tilbage til Gertrude Stein. Hun bosatte sig i Paris sammen med sin amerikanske veninde og elsker, Alice B. Toklas.  Fra 1903-38 boede de sammen i et nu meget berømt hus i 27, rue Fleurus på venstre Seinebred.  Og her havde de fast hver lørdag aften en ”Salon” for avant-garde kunstnere af mange slags. Også i høj grad amerikanere. Blandt de kendteste var Ernest Hemingway og Scott Fitzgerald. Andre var f.eks. Pablo Picasso, Henri Matisse og James Joyce.

Hvis man skal overføre denne Salon-tradition til Danmark, er vel Kamma Rahbek og hendes ”Bakkehuset” i Valby måske det, der kommer nærmest – blot omkring 100 år tidligere.

Gertrude Stein var også aktiv forfatter. Hun skrev f.eks. en selvbiografi om sit liv sammen med Alice Toklas.  En anden af hendes bøger hed ”The Making of an American”.  Flere er udkommet også på dansk.

Man kan spørge sig, hvordan hun som jøde kunne overleve nazisternes besættelse af Paris i årene 1940-44.  Det kunne hun, fordi én af de ledende embedsmænd i den franske Vichy-regering – der samarbejdede med tyskerne – holdt hånden over hende. Efter krigen gjorde Stein sig også bemærket ved at rose lederen af netop Vichy-regeringen, marskal Pétain, selv om han blev dømt for krigsforbrydelser.

Ét af Gertrude Steins citater er:  Vi har altid den samme alder indeni.

Foto:



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

KULTUR: OM ADOLPHE SAX - OG HANS SAXOFON