G-7 SAMARBEJDET MELLEM DE 7 STØRSTE DEMOKRATIER
DEN 18. FEBRUAR:
I morgen er der video-topmøde i G7. Dette er ”foreningen” af de syv største
demokratier i verden: Storbritannien,
Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, USA og Canada. Og EU som sådan er også
medlem. Det er præsidenterne og statsministrene
samt for EUs vedkommende formanden for det Europæiske Råd, Charles Michel, og
formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, der deltager. EUs deltagelse betyder, at alle 27 EU-lande
er direkte involveret både i forberedelserne og i opfølgningen til G7-møder.
G7 blev startet i 1975 på fransk initiativ. Formandskabet
går på omgang for et år ad gangen. I 2021
er Storbritannien formand. De næste formænd er Tyskland (2022), Japan (2023) og
Italien (2024). Italiens nye statsminister Draghi, USAs
præsident Biden og Japans nye statsminister Suga deltager for første gang.
Rusland var også medlem i nogle år. Men landet blev
udelukket, efter det invaderede ukrainske Krim i 2014. Trump prøvede at få Rusland med igen, men det
var de andre imod. Det britiske
formandskab har foreslået, at man bør invitere Australien, Indien og Sydkorea
med. I første omgang kommer de med som
gæster til det planlagte næste fysiske topmøde i G7. Det finder sted i Carbis
Bay i Cornwall den 11.-13. juni i år.
Landenes finansministre holder møde ca. hvert halve år.
Det daglige samarbejde mellem landene styres af de
såkaldte Sherpas. Det er de personlige repræsentanter for stats- og
regeringscheferne. De har navn efter de
berømte nepalesiske bjergførere.
For at forstå G7 samarbejdet skal man vide, at det er et mellemstatsligt
samarbejde. Alle skal være enige for at noget som helst kan besluttes. Det er med andre ord den ”gammeldags facon”
for internationalt samarbejde. Der er
ingen mulighed for at vedtage noget ved afstemninger. Der er ingen
afstemninger. Derfor er det også
begrænset, hvad der konkret kommer ud af G7 arbejdet. Men det er et meget vigtigt forum for
gensidige rådslagninger om politik og økonomi. Medlemmerne repræsenterer knap 50 % af
verdensøkonomien. Derfor vejer de tungt.
I den nuværende verdenssituation hvor demokratierne og vore
værdier synes at være alvorligt under pres regner man med, at G7 kan komme til
at spille en større rolle i kampen netop for demokratiet.
Video-topmødet i morgen kommer især til at handle om
COVID-pandemien og fordelingen af vacciner i den kommende tid. Man vil også diskutere den fælles kamp for
klimaet.
Det britiske G7 formandskabs logo:
Comments