FASTELAVNSBOLLEN - HVOR KOMMER DEN FRA

 FASTELAVNSBOLLEN

DEN 16. FEBRUAR:

Dagens person er uden tvivl......  FASTELAVNSBOLLEN.   Ikke fordi den er født i dag – eller fordi den er død på denne dag. Nej, fordi den er lige i hjertet af, hvad denne dag (også) handler om.  Dagen er i år en tirsdag – også kaldet ”hvide tirsdag”. Hvorfor?  Fordi man i gamle dage fik mælkemad til sine fastelavnsboller netop i dag !

Hvor kommer den populære Bolle oprindeligt fra ?  Fra Tyskland – som så meget andet, vi kender og tror er dansk 😊   Den optræder første gang i 1600-tallet under navnet ”HEISSE WECKEN”.  Det var varmt, rundt bagværk, lavet på hvedemel.  I Sønderjylland kalder man dem Hedvig.

 I 1700- og 1800-tallet blev traditionen, at omvandrende koner solgte hvedeboller til alle interesserede slikmunde.  De hed KAGEKONER.  Det ord har senere fået en anden betydning.

Og hvornår kom den gode spise så til Danmark?  Det gjorde den for alvor i 1837, da Anne Marie Mangor ( ”Madame Mangor” ) skrev sin ”Kogebog for smaa Huusholdninger”.  I den bog opfandt hun fastelavnsbollen. De var lavet af hvedemelsdej iblandet rosiner, appelsinskal, kardemomme og creme.    Og de ”gik som varmt brød”, som man siger.

Der er historikere, der med deres skarpe øje har identificeret hvedeboller på et kalkmaleri fra 1200-tallet i Estvad kirke nær Skive. Og den samme type bolle optræder igen på et kalkmaleri fra 1400-tallet i Bellinge kirke i Odense.   Disse boller kaldte man Strutter – et hvedebrød formet som et kors.

Og hvad er så det specielle med netop hvedeboller? Hvorfor hvede?  Fordi det var en kornart, det tidligere var meget svært at dyrke på vore breddegrader – på grund af vejret.  Derfor var den en luksus-vare.  Og luksusvarer spiste man naturligvis ikke til daglig.  Og slet ikke i fastetiden, der starter i morgen på Askeonsdag, i 40 dage indtil 1. påskedag.  Derfor er det netop i dag, på Hvide Tirsdag, at hvedebollen er i højsædet.

Den version af fastelavnsbollen, vi kender i dag, kommer fra 1950erne.  Det er først med mælkecentrifugens opfindelse i 1878, at vi får en fløde, der kan piskes ordentligt.  Og udgaven af bollen med fløde har vi taget til os fra svenskerne efter 2. verdenskrig. Ismejerierne rundt omkring i landet kunne levere frisk fløde.  De svenske fastelavnsboller kaldes Semlor og er overskårne med flødeskum imellem de to dele af bollen.

Tilbage til vor egen højt besungne Fastelavnsbolle. Desværre findes de ikke i Belgien – stakkels belgiere, eller måske heldige belgiere 😊

Fotos:




Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

Image
Jeg vil i dag skrive om Huguenotterne, herunder deres tid i Danmark fra 1681.  De har ligesom kartoffeltyskerne på deres vis bidraget til det danske samfund i tidernes løb. I mine purunge dage skulle jeg engang sende et brev til en, der hed Deleuran. Jeg kendte ham ikke - og det navn havde jeg godt nok aldrig hørt om. Sådan nogen havde vi ikke hjemme i Himmerland. Men afsted skulle brevet. Jeg skrev navnet, som jeg troede, det stavedes: Dølørang.  Og ved I hvad? Brevet nåede frem. Men det var også lang tid før Post Nords tid ! Inden længe blev jeg belært om, at sådan stavede den gode mand altså  ikke  sit navn.  Han skrev sig Deleuran. Han nedstammede nemlig fra huguenotterne i Fredericia.  Og det ord blev altså  ikke  skrevet, som det udtales: hyggenåtterne :-( Og så kan det nok være, at jeg kom i gang med at hige og søge i gamle bøger! Og det er resultaterne fra den higen, jeg gerne vil fortæl...
Read more

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

Image
  EU-27 – HVEM ER DE EGENTLIG ?   DAGENS POINTE:  Vort partner-land i EU, LITAUEN, er mere og mere i vanskeligheder med alle de flygtninge, som diktator Lukashenko i Belarus pådutter dem. Og støtten fra EU og fra andre medlemslande er heldigvis ved at komme op i fuld fart.  Måske også fra Danmark ? Flere og flere spørger mig, om jeg ikke kan fortælle mere om EU og om hvert medlemsland. I kort og opdateret form. Så har man en bedre chance for at forstå, hvad der sker.  Det gør jeg naturligvis gerne. Jeg starter i dag netop med LITAUEN.  Vedlagt. Og i den kommende tid vil jeg skrive om EU og om hvert medlemsland efter samme læst. Så kan du følge med og slå op, når du har brug for det på min nye Google mappe: EU-27 - OG HVERT MEDLEMSLAND   Ok? Jeg håber, du synes, det er nyttigt !   Mit fromme ønske:   HJÆLP MIG MED AT GIVE DETTE LINK TIL MANGE ANDRE ! EU-27  
Read more

KULTUR: OM ADOLPHE SAX - OG HANS SAXOFON

Alting er kultur. Og kultur er alt – siger man.  Derfor vil jeg gerne af og til præsentere kultur fra vort land siden 1988, Belgien.   I dag vil jeg starte med at fortælle lidt om en berømt belgier, som meget få nok kender. Han hedder ADOLPHE SAX.   Han levede i årene 1814-94.   Og hvorfor er han berømt?  Fordi det var ham, der opfandt og producerede SAXOFONEN !  Et helt særligt instrument, ja revolutionerende på sin tid.  Og i dag kendt, anerkendt og brugt over hele verden. Se fotos af både opfinderen og hans saxofon nedenfor.  Det er faktisk én af de saxofoner, han selv lavede.  Flot arbejde. Først lidt om ham selv:  Han blev født i belgiske Dinant , Ardenner-byen, der ligger ved floden Meuse.  Begge hans forældre var instrumentmagere, så lille Adolphe ( der var et af deres 11 børn ) gik rundt i værkstedet og sugede indtryk og ideer til sig. Da han var 15, havde han lavet indtil flere instrumenter, som ...
Read more