FASTELAVN - DEN LYSTIGE FEST FØR FASTEN

DEN 17. FEBRUAR:

I dag skal vi høre lidt om FASTELAVN.  Den årlige fest, der holdes på denne tid af året.

Traditionen går helt tilbage til de hedenske forårsfester.  Med kristendommens indførelse blev den navnet på aftenen før fastens start – den faste, som startede 40 dage før Påskedag ( man regnede dog ikke søndage med ).  Hvorfor netop 40 dage?  Fordi tallet 40 er et tal, der traditionelt i bibelen er knyttet til disciplin, hengivenhed og forberedelse. Det stammer fra Jesu 40 dage i ørkenen.  Senere er tallet baggrund for ordet Karantæne. Det kommer fra italiensk quarantina  ( quaranta giorni betyder 40 dage ).  Og det var det antal dage, man skulle isoleres i, hvis man f.eks. var ramt af pest eller andre epidemier.  Så tallet fyrre har altid været noget særligt.

Tilbage til FASTELAVN.  Ordet kommer af tysk: Fastelabend. Det betyder aftenen før fasten.     Ordet bruges i forskellige former over hele det lutheranske Nordeuropa – såsom hollandsk: Vastenavond, skotsk:  Fasten-een, lettisk:  Vastlavji, og estisk: Vastlapäev.

Fastelavnsfesten blev efterhånden udvidet fra den ene aften ( som altid var en tirsdag ) til flere dage forud for fasten. Og der var mange indslag i denne fest forskellige steder. I Danmark slog ( og slår ) man f.eks. katten af  tønden.  Og i gamle dage var der en rigtig kat inde i tønden ☹    Andre steder klædte man sig flot ud med farverigt tøj, masker, og meget andet.  Man brugte også det såkaldte fastelavnsris til – i anledning af forårets komme – at fremme frugtbarheden.  Man slog med riset foran ploven i marken, man slog på træer og dyr, ja ofte også på familiens kvinder.   Og apropos kvinder:  så gik fastelavnsløjerne visse steder også ud på, at nøgne jomfruer skulle trække ploven, mens landsbyens beboere klappende så på 😊  

Børnenes bidrag til fastelavn var traditionelt også, at de gik fra dør til dør og sang:

Fastelavn er mit navn,

Boller vil jeg have,

Hvis jeg ingen boller får,

Så laver jeg ballade !

Og så faldt der naturligvis af og til en bolle af 😊

På denne måde svarede Fastelavnsfesten om foråret meget til Høstfesten om efteråret, når årets høst var i hus.  Og på en måde også til Solhvervsfesten omkring den 21. december – den fest, der senere blev ”fortolket” om til Jul.   Ja, hvorfor ikke også tage Sankt Hans Festen den 23. juni med i denne fest-gruppe.  Også en gammel hedensk tradition.

Man havde nok ikke så meget at forlyste sig med i ”de go’e gamle dage”.  Så var folkefesterne naturligvis en god mulighed.

Foto af fastelavnsfesten:



Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

Image
Jeg vil i dag skrive om Huguenotterne, herunder deres tid i Danmark fra 1681.  De har ligesom kartoffeltyskerne på deres vis bidraget til det danske samfund i tidernes løb. I mine purunge dage skulle jeg engang sende et brev til en, der hed Deleuran. Jeg kendte ham ikke - og det navn havde jeg godt nok aldrig hørt om. Sådan nogen havde vi ikke hjemme i Himmerland. Men afsted skulle brevet. Jeg skrev navnet, som jeg troede, det stavedes: Dølørang.  Og ved I hvad? Brevet nåede frem. Men det var også lang tid før Post Nords tid ! Inden længe blev jeg belært om, at sådan stavede den gode mand altså  ikke  sit navn.  Han skrev sig Deleuran. Han nedstammede nemlig fra huguenotterne i Fredericia.  Og det ord blev altså  ikke  skrevet, som det udtales: hyggenåtterne :-( Og så kan det nok være, at jeg kom i gang med at hige og søge i gamle bøger! Og det er resultaterne fra den higen, jeg gerne vil fortæl...
Read more

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

Image
  EU-27 – HVEM ER DE EGENTLIG ?   DAGENS POINTE:  Vort partner-land i EU, LITAUEN, er mere og mere i vanskeligheder med alle de flygtninge, som diktator Lukashenko i Belarus pådutter dem. Og støtten fra EU og fra andre medlemslande er heldigvis ved at komme op i fuld fart.  Måske også fra Danmark ? Flere og flere spørger mig, om jeg ikke kan fortælle mere om EU og om hvert medlemsland. I kort og opdateret form. Så har man en bedre chance for at forstå, hvad der sker.  Det gør jeg naturligvis gerne. Jeg starter i dag netop med LITAUEN.  Vedlagt. Og i den kommende tid vil jeg skrive om EU og om hvert medlemsland efter samme læst. Så kan du følge med og slå op, når du har brug for det på min nye Google mappe: EU-27 - OG HVERT MEDLEMSLAND   Ok? Jeg håber, du synes, det er nyttigt !   Mit fromme ønske:   HJÆLP MIG MED AT GIVE DETTE LINK TIL MANGE ANDRE ! EU-27  
Read more

KULTUR: OM ADOLPHE SAX - OG HANS SAXOFON

Alting er kultur. Og kultur er alt – siger man.  Derfor vil jeg gerne af og til præsentere kultur fra vort land siden 1988, Belgien.   I dag vil jeg starte med at fortælle lidt om en berømt belgier, som meget få nok kender. Han hedder ADOLPHE SAX.   Han levede i årene 1814-94.   Og hvorfor er han berømt?  Fordi det var ham, der opfandt og producerede SAXOFONEN !  Et helt særligt instrument, ja revolutionerende på sin tid.  Og i dag kendt, anerkendt og brugt over hele verden. Se fotos af både opfinderen og hans saxofon nedenfor.  Det er faktisk én af de saxofoner, han selv lavede.  Flot arbejde. Først lidt om ham selv:  Han blev født i belgiske Dinant , Ardenner-byen, der ligger ved floden Meuse.  Begge hans forældre var instrumentmagere, så lille Adolphe ( der var et af deres 11 børn ) gik rundt i værkstedet og sugede indtryk og ideer til sig. Da han var 15, havde han lavet indtil flere instrumenter, som ...
Read more