WINSTON CHURCHILL - EN ÉNER PÅ SIN EGEN MÅDE

DEN 24. JANUAR:

Dagens person var ikke svær at vælge: den britiske politiker WINSTON CHURCHILL.  Han blev født i 1874 og døde på denne dag i 1965 – i øvrigt på samme dag som sin far mange år tidligere.  Han var som bekendt ikke nogen helt almindelig person.  Og en nærmere præsentation er helt sikkert ikke nødvendig. Alle føler, de kender ham.

Derfor vil jeg fortælle om ham ved at nævne nogle få af hans højdepunkter – positive og negative - livet igennem.  Og selvfølgelig ikke mindst også dvæle ved noget af hans berømte ”Wit”.  Han var en mester i ord og vendinger, der blev hængende i eftertiden. Og han var også hurtig på aftrækkeren, når han skulle svare på kritik og angreb.

Allerede som dreng var han anderledes.  Da han var 10 år, var han sikker på, at han kunne flyve. Derfor sprang han en dag ud fra en bro hjemme på slottet Blenheim, hvor de boede. Han ville ”flyve” langt ned og lande i et træ. Hoppet lykkedes, men flyvningen blev der ikke meget af.  Han slog sig gevaldigt og måtte ligge i sengen i tre måneder. Mistanken siger, at han i virkeligheden manglede omsorg fra sin amerikanske mor Clemmie. Den fik han så nu!

Han var aktivt med i Boer-krigen i Sydafrika i 1902 og slap med nød og næppe fra den med livet i behold.  Han kom ind i politik, først som liberal, senere som konservativ. Han var flådeminister under starten af 1. verdenskrig.  Men da han stod bag de allieredes katastrofale angreb på tyrkerne ved Gallipoli tæt på Istanbul ( 256.000 mistede soldater, herunder 46.000 dræbte – mest australiere ), måtte han træde tilbage som minister og blev sendt til fronten ved Ypres i Belgien, hvor han som major ledede en af de britiske enheder.  Interessant at tænke på, at få km derfra var Hitler tysk soldat på samme tid, dog ikke som major, men som korporal.  Også den krig slap Churchill levende fra.  I de kommende år artede livet sig for ham som en politisk ørkenvandring.  Han var dog tidligt ude i løbet af 1930erne som en energisk modstander af nazismen – modsat dele af den konservative ledelse. Og da tyskerne invaderede Holland og Belgien den 10. maj 1940 og premierminister Chamberlain måtte træde tilbage, blev Churchill ny premierminister – og var det under hele 2. verdenskrig.  Fra første dag var hans klare besked til den britiske befolkning, at denne krig kun kunne vindes med ”blood, sweat and tears”  ( blod, sved og tårer ). Og sådan blev det som bekendt.  Og da krigen var vundet, havde Churchill ingen medlidenhed med de tyske naziledere.  Han ville ikke høre tale om nogen form for krigsret.  Ta’ dem udenfor og skyd dem!, som han sagde.  Sådan blev det ikke. Truman og amerikanerne insisterede på en krigsforbryderproces mod dem.  Og russerne var også meget interesseret i den som et aktivt propaganda-instrument.

Men aldrig så snart krigen var slut, var Churchill sat på porten af vælgerne.  Ved valget den 5. juli 1945 tabte han til Labours leder Clement Attlee ( der havde været vicepremierminister under hele krigen ). Så nu fik tonen en anden lyd mellem de to ledere. Attlee:  Ta’ jer meget i agt for Churchill. Han er en ulv i fåreklæder.  Hvorefter det omgående kom fra Churchill:  Det er muligt. Men det er meget værre med Attlee. Han er et får i fåreklæder !

I de kommende år som leder af oppositionen trådte Churchill igen aktivt ind på den internationale scene. Først ved en tale i Fulton, Missouri, efter invitation fra præsident Truman. I talen brugte han for første gang de kendte ord:  Der er gået et Jerntæppe ned gennem Europa – fra Stettin i nord til Adriaterhavet i syd.  Det var klar tale om den kommende Kolde Krig med Stalin og kumpaner.  Og godt et halvt år senere talte Churchill i Zürich i Schweiz. Det var her, han udtalte den kendte sætning:  Vi skal skabe en slags Europas Forenede Stater !   https://youtu.be/giilcPJsYuw

Et tema, han gentog på den store Europa-Kongres i Haag i Holland i maj 1948.  Europe must unite ! Europa skal forenes!

Se med her:  https://youtu.be/zv8bGoiRmGo

Det blev starten på de europæiske samlings-bestræbelser, herunder også til det EU, vi kender i dag.

Churchill døde i 1965, 91 år gammel.   Og jeg vil slutte med en historie, hans svigersøn, Christopher Soames, selv har fortalt mig.  Soames var en af de to første britiske medlemmer af EU-Kommissionen fra 1973.  Og jeg havde som leder af EFs kontor i København fornøjelsen af at have besøg af ham i Danmark ved flere lejligheder. Ved den slags besøg er der altid pauser imellem møderne og anledning til at være tæt på kommissæren under transporten til forskellige arrangementer.  Det nød jeg stor glæde af og fik mangen en god snak med dem.  For Soames’ vedkommende fortalte han mig en gang, at han aflagde et sidste besøg hos den døende Churchill.  Og han spurgte ham:  Fortæl mig – hvilken politiker har du set allermest op til i dit liv?  Churchill ville ikke svare. Men da Soames blev ved med at presse på og spørge, svarede Churchill til sidst:  Mussolini !!   Det var noget af en melding ☹    Det kan du da ikke mene – én af dine værste fjender!   Hvad er grunden?, spurgte Soames.   Og Churchill svarede rapt:  Fordi han er den eneste politiker, jeg kender, der havde mod til at skyde sin svigersøn !

Så havde Soames ikke flere spørgsmål!   Det må man sige var et sortie med manér!

Foto: