MICHELIN - HVAD DÆKKER DET EGENTLIG OVER
DEN 16. JANUAR:
Når man siger
Michelin, hvad tænker folk så umiddelbart på?
Nogen tænker på dejlig mad på en restaurant med Michelin-stjerner. Andre
tænker nok på de mange detaljerede Michelin-kort, man kan købe over snart alle
steder i verden. Og så er der de bilejere,
der sværger til Michelin dæk. Har disse
tre Michelin-verdener noget med hinanden at gøre. Svaret er: Ja, i høj grad 😊
Ophavsmanden til det
hele er den franske industrimand ANDRÉ MICHELIN.
Han levede i årene 1853-1931. Han blev
født i Paris på denne dag. Egentlig var
han som ingeniør involveret i sin bedstefars virksomheder, der lavede
landbrugsmaskiner. Men en dag kom en
cyklist på besøg hos ham med et fladt cykeldæk og bad om råd. Cykling var i 1880erne blevet meget populært
i Frankrig, ikke mindst fordi amerikaneren John Dunlop havde opfundet og taget
patent på cykeldæk med luft i. Hidtil
var alle cykeldæk af fast gummi. Og det
fik man altså ret ondt i rumpen af med den slags veje, man var udstyret med
dengang.
Den simple udfordring
fascinerede straks André Michelin ( og hans bror Edouard ). Så de fik den ide
at lave luftdæk til biler. Antallet af
biler i Frankrig var dengang et par tusinde.
Men det tal var i hastig stigning.
Som sagt så gjort. I 1888 åbnede de den første dækfabrik i
Clermond-Ferrand i Midtfrankrig. Og der
ligger firmaets hovedkvarter stadig den dag i dag.
Og Michelin tænkte
videre. For at få solgt sine dæk, skulle
man gerne have bilisterne ud at køre så meget som muligt. Derfor startede han i år 1900 på at lave en GUIDE
over veje i hele Frankrig. Den første udgave udkom i 35.000 eksemplarer. I 1904
udkom hans første Guide for Belgien. Og
i 1909 begyndte han også at udgive sine Guides på engelsk. De blev til de berømte Michelin Røde Guides,
som stadig hører til de bedste af slagsen.
Men når folk var ude
at køre, hændte det naturligvis, de blev sultne, måske endda lækkersultne. Så
efter 1. verdenskrig hyrede han en flok inspektører, der skulle besøge hoteller
og restauranter, først i Frankrig, senere i flere og flere lande. Deres opgave var at vurdere kvaliteten af
hoteller og især restauranter. Derved opstod Michelin-stjernerne. I dag ( 2020 ) er der ialt 2.817 restauranter
verden over med Michelin-stjerner: 2.290
med 1 stjerne, 414 med 2 stjerner og 113 med 3 stjerner. Der ligger 26 restauranter med Michelin stjerner i Danmark.
Michelin-imperiet er
et godt eksempel på et velgennemtænkt initiativ, der på en måde er opstået
tilfældigt ( den punkterede cykel ) og har været istand til at udvikle sig
konstant gennem nu 133 år.
Foto af André
Michelin:
Comments