SANKT NICOLAUS DAG DEN 6. DECEMBER: VIGTIG AF FLERE GRUNDE
DEN 6. DECEMBER:
I dag er noget særligt. Af flere grunde. Den hedder NIKOLAJs DAG. Den er opkaldt efter biskop Nicolaus fra Myra. Myra lå i græsk Anatolien på sydkysten af det nuværende Tyrkiet. Den lille by Demre ligger i dag på stedet. Nikolaus levede i det 4. århundrede e.Kr. Legenden fortæller mange historier om ham. For eksempel at han under en sørejse i hårdt vejr fik bølgerne til at lægge sig. Derved frelste han nødstedte søfolk. Han gjorde også en masse for fattige børn og levede i det hele taget et meget aktivt kristent liv. Han lever i årene 270-343. Og der var senere masser af pilgrimsbesøg ved hans grav. I byen Demre ligger der den dag i dag en kirke med navnet St. Nicolas.
I år 1087 beslutter driftige folk fra byen Bari i Syditalien at finde Nicolaus’s grav i Anatolien. Det lykkes dem, og de bringer hans relikvier med sig tilbage til Bari. Her findes de stadig i St. Nicolaus kirken i byen. Vi har besøgt både byen og kirken.
Nicolaus er skytshelgen for børn, søfolk, ulve – sagførere og pantelånere.
Samtidig er han forbillede for Santa Claus – Julemanden. Han er manden, der bringer gaver til børnene, enten i dag på St. Nicolaus dag eller juleaften, den 24. december. Det er forskelligt fra land til land.
Dagen i dag er også en af de 32 såkaldte Tycho Brahes dage. Det var særlige uheldige dage, som den danske astronom Tycho Brahe i 1600-tallet gennem sine beregninger udpegede som særligt uheldige. Sikke noget gammelt sludder J
Et gammelt danske vejrvarsel siger, at denne
dag varsler vejret for resten af måneden.
Og så er der naturligvis det allervigtigste: Nicolaus og dermed den 6. december er navnedag for alle os, der hedder Niels, Claus, Klaus, Nicklas og Nikolaj. Og vi er i Danmark rigtig mange. Her er tallene for 2020: Niels: 34.792 ( som indbyggertallet her i Rixensart ! ); Claus: 21.530; Klaus: 9.124; Nicklas: 1.604; og Nikolaj: 9.807. Sikke et kor vi kunne danne!
Skikken med at fejre navnedagen blev indført af de tidligere kristne kirke. Man anså dengang fejring af fødselsdag for hedensk og ukristelig. Navnedagene var allesammen knyttet til en kristen helgen. Men da reformationen kom i 1536, besluttede protestanterne, at man ikke ville følge den gamle katolske tradition. Det skulle være fødselsdagen, man fejrede. Det startede i Tyskland, hvor man indførte Geburtstag. De første, der fejrede den, var konge- og fyrstehusene. Senere fulgte adelen den nye skik. Og fra omkring 1800 tog også borgerskabet og resten af befolkningen fejringen af fødselsdagen til sig.
Her er et foto af den glade Sankt Nicolaus:
Comments