RUMÆNIEN - OM LANDET OG RUMÆNSK POLITIK

DEN 3. DECEMBER:

På søndag den 6. december er der parlamentsvalg i RUMÆNIEN.  Det er en god anledning til at fortælle lidt om dette land, som er ét af vore 26 partnerlande i EU.

Rumænien er på 238.000 kv.km – ca. 5 ½ gange så stort som Danmark. Det grænser op til Bulgarien i syd, Serbien i vest, Ungarn i Nord og Ukraine og Moldavien i øst.  Det har 20 millioner indbyggere. Af dem er 1,2 millioner et ungarsk-talende mindretal, især i bjergområderne mod nord, som indtil 1918 var en del af Østrig-Ungarn.   Der er også et tysk-talende mindretal i landet. De har været der siden det 12. århundrede.  Før 2. verdenskrig var det på ca. 800.000 personer. Nu er det kun omkring 36.000. Begge mindretal spiller fortsat en vigtig rolle i landet. Landets nuværende 61-årige præsident, Klaus Iohannis, kommer fra det tyske mindretal. Han var tidligere en succesrig borgmester i den kendte turistby Sibiu ( på tysk: Hermannstadt ). Senere blev han leder af landets liberale parti og landets præsident.   Det rumænske sprog er romansk og ligner meget italiensk.

Rumænien blev medlem af EU i 2004. Det er dog stadig ikke deltager i Schengen-samarbejdet eller i EUROen.  Men når det opfylder betingelserne for det, bliver det også deltager i de to dele af EU-samarbejdet.  Landet blev også medlem af NATO i 2004.

Jeg har besøgt Rumænien adskillige gange. Første gang var i kommunistperioden i 1969. Næste gang var i januar 1990 med en EU-delegation få dage efter afsættelsen af Ceaucescu.  Og senere er det bl.a. blevet til et krydstogt på Donau og en biltur igennem Transsylvanien.   Et meget spændende land.  Men også på mange måder et fattigt land.

Rumænien er et demokratisk land, hvor parlamentet vælges hvert 4. år. Det har to kamre – Senatet med 164 medlemmer og Deputeretkammeret med 329 medlemmer.  De vælges ved direkte valg.  Der er en spærregrænse på 5 %.   Rumænere, der bor uden for landet, er også repræsenteret med medlemmer af Parlamentet.  Bare i OECD-landene er der  3,4 millioner rumænere.

De største politiske partier er: De Liberale ( som er i fremgang og forventes at få omkring 32 % af stemmerne på søndag ).  Socialisterne ( på en måde efterkommere af kommunisterne i gamle dage ) er på vej ned i opinionen og ventes at få omkring 20 %. Og et par mindre partier til højre får formentlig omkring 20 % tilsammen.

Hvis man vil læse mere om Rumænien og rumænsk politik, kan man læse en engelsk-sproget rumænsk avis:   The Romania Journal -  https://romaniajournal.ro

Eller:  ROMANIA INSIDER   -    www.romania-insider.com               

Rumæniens flag:     


Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more