HVAD ER VACCINE - OG HISTORIEN BAG DEN

DEN 13. DECEMBER:

Nu er vaccinationerne for alvor i gang eller kommer meget snart i gang i mange lande. BIONTECH-PFIZER vaccinen bliver godkendt til brug i land efter land.

Derfor kunne det være interessant kort at se på, hvad vaccination egentlig er – og hvad historien bag den er.

Kort og uvidenskabeligt sagt er vaccination, at man får noget svækket eller dødt smittestof sprøjtet ind i sin krop.  Det reagerer kroppens immunsystem imod ved at danne antistoffer, så den pågældende person efter al sandsynlighed bliver immun over for smitte af det pågældende stof.  Altså i den nuværende situation mod COVID-19 virus.

Princippet siges at blive opdaget og brugt første gang af den engelske bonde BENJAMIN JESTY i 1724. Han havde bemærket, at hans malkepiger, der ved at malke køerne kom i berøring med kokoppe-virus, ikke senere blev ramt af koppe-sygdommen.  Derfor sprøjtede han noget kokoppe-virus ind i sin kone og sine børn.  Og det virkede.

Det blev den engelske landlæge, EDWARD JENNER ( 1749-1823 ), der senere med succes udviklede forsøget mere videnskabeligt.  Og den første vaccine mod kopper blev produceret i 1798.

Hvorfor hedder det vaccine ?  Det kommer fra det latinske ord VACCA, der betyder KO.  Så bondemanden Benjamin og hans ko for knap 300 år siden har fortsat betydning, også for vort sprog!

Edward Jenner blev ud over at være læge en meget anerkendt videnskabsmand.  Og et britisk immonologi-institut er opkaldt efter ham. Dette institut er også for tiden aktivt involveret i at udvikle en COVID-19 vaccine.

Senere arbejdede mange videnskabsfolk videre med immonologi og vacciner.  En af de mest kendte er franske LOUIS PASTEUR ( 1822-95 ).  Han er måske mest kendt for sit såkaldte pasteuriserings-arbejde ( at varme ting op i kampen mod bakterier ). Men han udviklede også vacciner mod bl.a. hønse-kolera, miltbrand og rabies.

En af hans medarbejdere på Pasteur-instituttet i Paris var den engelsk-russiske videnskabsmand WALDEMAR HAFFKINE (1860-1930 ).  Han var især aktiv i vaccination mod kolera i Calcutta i Indien.

Alt dette fik naturligvis også betydning for industrien, der skulle fremstille vaccinerne. Et af de første firmaer på området var PFIZER i New York. Det blev grundlagt af tysk-amerikaneren CHARLES PFIZER ( 1824-1906 ) i 1849.  Dette multinationale firma har nu 88.000 medarbejdere over hele verden. Det var f.eks. ansvarlig for udviklingen og produktionen af polio-vaccinen – og af viagra.  Og nu altså sammen med det tyske firma BIONTECH af COVID-19 vaccine.  Her i vor kommune Rixensart har vi en stor afdeling af Pfizer med ca. 3.000 medarbejdere, der arbejder i 3-skiftshold.  De har været her siden 1930erne.   Men det er på Pfizers anden fabrik i Puurs ved Antwerpen, de nu producerer COVID-19 vaccinen.

Foto af ”ophavsdamen” til vacciner:



Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more