HVAD ER VACCINE - OG HISTORIEN BAG DEN
DEN 13. DECEMBER:
Nu er vaccinationerne
for alvor i gang eller kommer meget snart i gang i mange lande. BIONTECH-PFIZER
vaccinen bliver godkendt til brug i land efter land.
Derfor kunne det være
interessant kort at se på, hvad vaccination egentlig er – og hvad historien bag
den er.
Kort og
uvidenskabeligt sagt er vaccination, at man får noget svækket eller dødt
smittestof sprøjtet ind i sin krop. Det
reagerer kroppens immunsystem imod ved at danne antistoffer, så den pågældende
person efter al sandsynlighed bliver immun over for smitte af det pågældende
stof. Altså i den nuværende situation
mod COVID-19 virus.
Princippet siges at
blive opdaget og brugt første gang af den engelske bonde BENJAMIN JESTY i 1724.
Han havde bemærket, at hans malkepiger, der ved at malke køerne kom i berøring
med kokoppe-virus, ikke senere blev ramt af koppe-sygdommen. Derfor sprøjtede han noget kokoppe-virus ind
i sin kone og sine børn. Og det virkede.
Det blev den engelske
landlæge, EDWARD JENNER ( 1749-1823 ), der senere med succes udviklede forsøget
mere videnskabeligt. Og den første
vaccine mod kopper blev produceret i 1798.
Hvorfor hedder det
vaccine ? Det kommer fra det latinske
ord VACCA, der betyder KO. Så
bondemanden Benjamin og hans ko for knap 300 år siden har fortsat betydning,
også for vort sprog!
Edward Jenner blev ud
over at være læge en meget anerkendt videnskabsmand. Og et britisk immonologi-institut er opkaldt
efter ham. Dette institut er også for tiden aktivt involveret i at udvikle en
COVID-19 vaccine.
Senere arbejdede
mange videnskabsfolk videre med immonologi og vacciner. En af de mest kendte er franske LOUIS PASTEUR
( 1822-95 ). Han er måske mest kendt for
sit såkaldte pasteuriserings-arbejde ( at varme ting op i kampen mod bakterier
). Men han udviklede også vacciner mod bl.a. hønse-kolera, miltbrand og rabies.
En af hans
medarbejdere på Pasteur-instituttet i Paris var den engelsk-russiske
videnskabsmand WALDEMAR HAFFKINE (1860-1930 ).
Han var især aktiv i vaccination mod kolera i Calcutta i Indien.
Alt dette fik
naturligvis også betydning for industrien, der skulle fremstille vaccinerne. Et
af de første firmaer på området var PFIZER i New York. Det blev grundlagt af
tysk-amerikaneren CHARLES PFIZER ( 1824-1906 ) i 1849. Dette multinationale firma har nu 88.000
medarbejdere over hele verden. Det var f.eks. ansvarlig for udviklingen og
produktionen af polio-vaccinen – og af viagra.
Og nu altså sammen med det tyske firma BIONTECH af COVID-19
vaccine. Her i vor kommune Rixensart har
vi en stor afdeling af Pfizer med ca. 3.000 medarbejdere, der arbejder i
3-skiftshold. De har været her siden
1930erne. Men det er på Pfizers anden
fabrik i Puurs ved Antwerpen, de nu producerer COVID-19 vaccinen.
Foto af ”ophavsdamen”
til vacciner:
Comments