OM CORONA-UDVIKLINGEN - OG EUs FÆLLES INDSATS I KAMPEN MOD VIRUSSEN
DEN 5. NOVEMBER:
Corona-virussen hærger fortsat de fleste steder i verden,
herunder også i Europa. Med de nyeste lockdowns i de fleste europæiske lande
venter vi på, at den uacceptable udvikling vender. Jeg laver hver dag en kort oversigt over
situationen i EU/UK, Danmark og Belgien. For hvert sted noterer jeg antal
smittede og antal døde. Samtidig har
min oversigt links til flere informationer for hvert land i Europa, for Danmark
specielt og for Belgien specielt.
Jeg har en mailing liste over interesserede, der får
denne liste. Hvis du er interesseret
i at komme på min liste, lader du mig det bare vide.
Fra EUs side er man på mange måder aktivt involveret i
bekæmpelsen. Man organiserer fælles
indkøb af udstyr. Man har på alle 27 medlemslandes vegne aftaler med flere producenter
af vaccinen, så en hurtig og effektiv fordeling kan ske. Man giver store beløb
til udviklingen af vaccinen til flere forskellige forskningsinstitutioner. Og man har for nylig besluttet at betale for
overflytning af corona-patienter fra ét land til et andet, hvis det er
nødvendigt på grund af overfyldte hospitaler.
Det sker f.eks. for tiden med patienter fra Liège i Belgien, der flyttes
til hospitaler i Tyskland med franske ambulance-helikoptere. Tæt samarbejde mellem EU-landene er et
vigtigt led i kampen mod den væmmelige virus.
Comments