EU TRAKTATERNES MULIGHEDER FOR AT UDBYGGE SAMARBEJDET UDEN VISSE LANDES DELTAGELSE

DEN 20. NOVEMBER:

Som tidligere nævnt har to-tre lande i EU sat sig på bagbenene, fordi resten af EU-landene er enige om, at alle medlemslande skal overholde det, de selv frivilligt har skrevet under på, før de blev medlemmer.  Her accepterede de alle EU-Traktaterne og deres bestemmelser, herunder at der er en række fundamentale demokratiske regler, alle skal overholde.  Dette gælder f.eks, at domstolene skal være uafhængige af regeringen, at der skal være frihed for medierne uden indblanding fra myndighederne, at enhver form for diskrimination på grund af nationalitet, køn, religion, sexuel orientering, osv.,  er forbudt.

Dette har Ungarn og Polen gennem nogen tid forbrudt sig imod. Derfor er der nu vedtaget en jurisdisk gyldig regel om, at medlemslande fremover kun kan modtage penge fra EUs forskellige fonde m.v. som hidtil, hvis de overholder disse fundamentale regler. Denne beslutning kunne tages af Ministerrådet med kvalificeret flertal. Og det skete under tysk formandskab for et par uger siden.  Og det kunne Polen og Ungarn ikke forhindre med et veto. De blev nedstemt.  Ordningen er derfor trådt i kraft.

Det har fået de ungarske og polske ledere til at bruge meget stærke – jeg vil sige helt uacceptable – udtryk om resten af EU.  Orban sammenligner situationen med tiden under Sovjetunionen. Den polske statsminister siger, at ”EU er styret af oligarker, der er ude på at straffe de central- og østeuropæiske lande”.  

På EUs topmøde i går ( den 19. november ) blev denne blokering kort konstateret, og det blev klart sagt, at det ikke kan accepteres, og at man vil finde en løsning hurtigst muligt.   En løsning på hvad?  På den ungarske og polske blokering af vedtagelsen af det nye syv-årsbudget for 2021-27 og af den meget omfattende hjælpepakke til at støtte medlemslande, der er i store økonomiske vanskeligheder på grund af corona-krisen.

Det blev ikke officielt sagt, hvilken løsning man tænker på.

Hvis ikke de blokerende lande kommer til fornuft, er en oplagt mulighed at bruge EU-traktaternes bestemmelser om FORSTÆRKET SAMARBEJDE  ( Enlarged cooperation ). Det er en mulighed, der kom ind i traktaterne med Amsterdam-Traktaten i 1998 og senere styrket og udbygget i Lissabon-Traktaten i 2009.  Det giver medlemslande mulighed for at gå videre med et styrket samarbejde på bestemte områder, hvis nogle få lande blokerer for en vigtig beslutning.  Der skal mindst 9 lande til at iværksætte et sådant samarbejde.   I dagens situation er der 24 lande, der er enige om at gå videre.

Og det sker inden for traktaternes ramme og ved brug af de eksisterende institutioner.  Dette Forstærkede Samarbejde bruges allerede effektivt på en række vigtige områder, især inden for det retslige samarbejde  ( hvor f.eks. Danmark ikke er med på grund af det danske retsforbehold ).   Og det kan sættes igang meget hurtigt.  Skulle det ske, betyder det naturligvis også, at de blokerende lande ikke kan drage fordel af de penge, der kan komme til udbetaling under reglerne om forstærket samarbejde.  Mon de ungarske og polske ledere har tænkt på det ?!

Jeg vil følge den kommende udvikling tæt, herunder give flere detaljer om dette Forstærkede Samarbejde, hvis det store flertal og Europa-Parlamentet vælger at bruge det også i denne situation.