BREXIT-FORHANDLINGERNE TÆT PÅ ALLERSIDSTE FRIST
DEN 9. NOVEMBER:
I dag
vil jeg give en kort situationsmelding om BREXIT. Man er ved at være helt fremme ved sidste
frist for at nå en aftale, hvis den skal kunne træde i kraft til den 1.
januar. EU har meddelt, at denne frist
er den 15. november. Hvorfor? Fordi en
aftale i givet fald skal godkendes og ratificeres i Europa-Parlamentet, i de 27
EU-landes parlamenter og i det britiske parlament.
Hvor er
forhandlingerne så lige nu? Kommissiones
formand Ursula von der Leyen og Boris Johnson talte sammen på video i lørdags
for at gøre status. De blev igen – igen enige
om, at alt skal gøres for at nå en aftale. Og også enige om, at der stadig er
store uenigheder om meget vigtige punkter, ikke mindst EUs insisteren på at
hvis briterne skal have toldfri adgang til det store EU marked, så skal de
selvfølgelig følge de samme regler, som EU landene selv følger ( om f.eks.
statsstøtte, miljøbeskyttelse, arbejdsmarkedslovgivning, osv. ). Alt andet ville
være unfair over for EUs eget erhvervsliv. Og EU Domstolen skal i tilfælde af
stridigheder afgøre sagerne. Det vil
briterne fortsat ikke acceptere. På
samme måde er der også stor uenighed om fiskeriet.
Det har
nok heller ikke hjulpet på forhandlingerne, at UK bevidst gennem ny lovgivning
har brudt den fælles, gældende aftale fra 2019 om Storbritanniens
udtræden. EU har helt efter reglerne i
slige tilfælde sendt briterne en formel klage. Og den har briterne ikke
reageret på inden for den gældende tidsfrist.
Det øger måske ikke EUs tillid til, at briterne vil overholde en evt. ny
langvarig aftale.
I
mellemtiden forbereder alle sig på, at der ikke bliver nogen aftale mellem EU
og UK. Man vil fremover skulle handle efter de meget ringere WTO regler. Briterne er i gang med at rekruttere 50.000
nye toldmedarbejdere. Man har beregnet, at der uden aftale bliver ca. 260 mill.
nye tolddeklarationer at udfylde hvert år.
Samtidig indretter de store, nye parkeringspladser i Kent til de
tusinder af lastvogne, der kommer til at holde i kø i lang tid for at blive tolddeklareret
før kørsel eller sejling videre til EU.
Britisk erhvervsliv er meget bekymret for, hvordan det skal gå med de
forsyninger af dele til dets produktion, som de normalt uhindret køber på
EU-markedet.
Irland –
der normalt kører via England med varer til og fra det øvrige EU – starter fra
januar en ny færgeforbindelse direkte fra Irland ( Dublin og Rosslare ) til
Frankrig ( Cherbourg ) for at undgå kø- og toldproblemerne i England.
Andre
problemer i horisonten for briterne er, at et klart flertal af skotterne nu
ønsker uafhængighed for Skotland og dets genindtræden i EU. Et andet problem er president-elect Joe Bidens
valg i USA. Han og andre ledende
demokrater har klart sagt, at hvis UK på nogen måde bringer Good Friday aftalen
om Nordirland og fri passage mellem denne landsdel og republikken Irland i
fare, så bliver der ingen handelsaftale mellem UK og USA. Og det er netop det, den lov der bryder
aftalen om udtræden af EU gør.
Disse problemer
for briterne kommer så oven i den meget store krise i landet omkring
Coronaen. Indtil nu er 1,2 millioner
briter blevet smittet og 48.888 er døde.
Derfor er der nu lockdown i store dele af landet.
Det er
ikke nemt at være BoJo ☹ Og
det er slet ikke nemt at være briter i disse tider – eller så langt øjet rækker
☹

Comments