BELGIEN: LILLE GENÅBNING AF LANDET FRA DEN 1. DECEMBER

DEN 28. NOVEMBER:

I går var det Belgiens tur til at lempe lidt på corona restiktionerne 😊   Smitte-, hospitals- og dødstal går i den rigtige retning, dvs. nedad.   Men de ligger stadig på et meget højt niveau:  I går var antal smittede på 564.871 og det samlede antal døde på 16.077.

Derfor er myndighedernes beslutning i går, at de gældende restiktioner fortsætter mindst til den 15. januar!  Det vil bl.a. sige, at hver person højst må se 1 anden person hver måned – og det skal være den samme person.  Hjemmearbejde er obligatorisk i alle tilfælde, hvor det er muligt.  Man skal holde afstand og gøre alle de sædvanlige ”renselses-processer”. Restauranter og barer er lukket.  Det samme er frisører Der er fortsat udgangsforbud mellem kl.22.00 og kl. 06.00.  Og så videre.

De eneste tre nye beslutninger er:

1)    Alle forretninger må åbne igen fra på tirsdag den 1. december.  Men der er mange restriktioner såsom kun 1 person fra hver familie må handle,  der må højst være 1 person pr. 10 kv.m. i hver butik, m.v.

 

2)    Juleaften og nytårsaften:  man må fejre dem, men kun med den nærmeste familie og med de begrænsninger i antal, der gælder.  Og hvis man bor alene, må man på de to aftener undtagelsesvis invitere 2 andre personer.  Udgangsforbudet er på disse to aftener reduceret til fra midnat til kl. 05.00.

 

3)    Grænsebevogtningen mod andre lande skærpes i den forstand, at der vil være systematisk kontrol af alle indrejsende fra ”røde lande”, dvs. lande med højt smittetal ( som stort set er alle europæiske lande for tiden ).  Indrejse er tilladt, hvis man han udfyldt og indsendt den officielle formular på forhånd.  Og man skal i karantæne, når man er kommet ind i Belgien, hvis man er smittet eller har været i nærheden af smittede personer for nylig.

 

Samtidig blev det gjort klart, at disse begrænsede lettelser kun gennemføres, hvis smittetal m.v. fortsat går nedad.

Hvad vaccination angår regner man med at kunne begynde inden årets udgang. Ca. 4 millioner mennesker har prioritet:  1. Folk med lungesygdomme.  2. Alt sundhedspersonale. 3. Alle over 65 år.     Vaccination er frivillig.



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...