VÆR POSITIV OG GLAD - SÅ LEVER DU LÆNGERE & BEDRE !
DEN 10. OKTOBER:
Det var den franske filmmand og
skuespiller, Jacques Tati, der engang sagde de vise ord: Man skulle hellere bevæge to muskler for at le i stedet for tretten for at rynke
panden og vise tænder. Det kom jeg til at tænke på i
disse tider, hvor vi vel alle – hver på vor måde – går og hænger lidt med
skuffen på grund af coronaen og alt hvad det fører med sig at bekymringer og
besvær. Og det er der vel ikke noget at
sige til. Men det risikere at slide på os – altså bekymringerne. Jeg har altid haft den holdning, at man skal
ikke ærgre sig over noget, man ikke kan gøre noget ved. Jo, selvfølgelig kan vi gøre noget ved
coronaen med de forskellige foranstaltninger, myndighederne pålægger os. Og som
ordentlige og ansvarsbevidste folk gør vi det naturligvis !
Men det bør ikke ødelægge vort gode humør. Det slider. Det er – som Tati siger – mere anstrengende
end at smile og være i godt humør. Være positiv. Tænke nye tanker. Tænke
fremad. Være aktiv. Ja, gøre denne
corona-periode til en opdagelsesrejse ind i ukendt land. Og ikke bare sidde nedtrykt og brumme, mens
man venter på, at det hele går over !
Vi er for tiden ved at læse en ny bog af
professor Bente Klarlund fra Københavns Universitet. Den hedder: YNGRE MED ÅRENE. Alt hvad den fortæller er baseret på videnskabelig forskning. Meget af det ved
man. Men måske ikke hvorfor. Og andet ved man ikke. Den er letskrevet og derfor letlæst. Og det
er ikke én af disse trælse ”pegefinger-bøger”, der nærmest siger, at ”vi skal
komme efter dig, hvis du ikke gør sådan og sådan ☹ ”. Den er skrevet med et hyggeligt
glimt i øjet. Klarlund siger selv, at
man bør gøre dét, der står i bogen, og ikke det, hun selv gør 😊
Jeg nævner bogen i denne sammenhæng, fordi
den bl.a. viser, at glade og positive mennesker lever længere – og bedre. De sure, de negative og de bekymrede risikerer
at stå af livet tidligere, end hvis de var positive, venlige og smilende. Det er da noget, der er værd at tænke over –
og måske endda gøre noget ved ! Sig det
til en tvær Rasmus Modsat, næste gang du møder én !
Gamle Poul Reichardt sang om det på en
anden måde i filmen Vagabonderne på Bakkegaarden i 1958. Kan I huske: Er du dus med himlens fugle
og skovens grønne træer --- så har du fundet ud af noget, der er meget værd ”.
Den får I i weekendens hyggelige anledning med
her:
https://www.youtube.com/watch?
Den spreder da i det mindste hygge og siger
samtidig noget vigtigt – synes jeg 😊
Foto:
Bente Klarlunds bog: YNGRE MED
ÅRENE.
Comments