OM VORE CORONA-PROJEKTER - MÅSKE TIL INSPIRATION

DEN 21. OKTOBER:

I disse corona-tider er det efter min mening vigtigt, at man bruger tiden på en måde, så man ikke efter det hele er mere eller mindre overstået ”engang i fremtiden” må sige til sig selv:  Hvad lavede jeg egentlig i al den tid?!  Dryssede jeg bare tiden væk ?

Har man sit gode eller mindre gode arbejde, ja, så er problemet løst. Man gør, som man plejer – hvad enten det er ude eller hjemme.

Men hvis man som jeg er så heldig, at den faste arbejdspligt hører en svunden tid til, så synes jeg, det er en god ide, at man tager hånd om den nye situation, hvor der er en masse, man ikke må eller ikke tør. Man kan f.eks. tage sig selv i hånden ( eller i nakken, hvis det er mere effektivt ! ) og bestemme, hvad man vil bruge den nye tid til.  Sådan har vi i hvert fald valgt at gøre.

Når man som os har boet det samme sted i over 22 år, så er det en god ide at tage afsked med mange af de ting og sager, man har fået raget til sig i tidens løb. Eller selv produceret.  Så det er vi i gang med. Lidt efter lidt. Man er nødt til at vælge et godt tidspunkt at tage fat på. Et tidspunkt, hvor man kan mærke med sig selv, at NU er jeg klar til at være rimelig brutal!  Og ikke sidde nostalgisk og fordybe sig i hvert eneste stykke papir, hver eneste bog eller andet gods fra før, det blev nu.

Hjernen skal også inspireres af andet end sortering og farvel-til-ting.  Læsning er som altid en god ting. Vi er f.eks. i gang med museumsinspektør Jeanette Varbergs glimrende bog: Mennesket har altid vandret.  Det er ikke bare i dag, folk er taget på lange vandringer. Det har de altid gjort i historiens løb.  Den bog er god til at få vigtige ting sat på plads. En anden bog, vi begge har kastet os over, er professor Bente Klarlunds nye bog: Yngre med årene.  En videnskabsbaseret og velskrevet bog, med konkrete råd om, hvordan ens liv gøres bedre.  Og det har man vel aldrig noget imod 😊    Jeg skal også have læst både Helmut Kohls og Jacques Delors’ erindringer i denne tid. Og så er jeg begyndt på Bob Woodwards skræmmende bog om Trump. Rage ( Raseri ), hedder den. Egentlig synes jeg, at jeg har læst og hørt nok om dette skrækkelige menneske. Men Bob Woodward er noget særligt.

Film bliver det også til.  Vi har en hel samling af gode og ofte gamle film stående. Liselotte vil gerne se dem igen. Og jeg vil – tror jeg nok – gerne se dem !  

Sidst, men ikke mindst er det storhedstid for min Krønike-skrivning, min slægtsforskning, mit arbejde med lokalhistorien om min himmerlandske hjemstavn og med den aktive kontakt med familie og venner. Kampen for Europa skal naturligvis også passes!

Liselotte bruger også noget af tiden til ny-opfindelser i køkkenet – og jeg er en meget villig testpilot 😊   Nogle af dem finder vej til hendes KØKKENSKRIVER blog:  www.kokkentips.blogspot.com     Og når kokken bør have fri, kan vi selv i disse lukke-tider bestille mad-ud-af-huset hos indtil flere gode restauranter her i området.  Så føler man også, man gør en god gerning ved at støtte de rare ”mad-folk” !

Jeg selv fortsætter mine daglige vandreture. Der skal være gang i det, som jeg siger til mig selv.  Det er da i år blevet til omkring 750 km. Som afstanden fra Bruxelles til Berlin.   Og så lidt pral til sidst:  VANDVOGNEN er taget ud af garagen 😊  Det blev den for 4 uger siden. Det er ingenlunde første gang! Og det bliver nok heller ikke sidste gang 😊  Men hvis ikke den bliver luftet jævnligt, så står den nok bare og ruster – med alt det vand.  Og det går jo ikke !

PS: Måske kan noget af dette være til lidt inspiration. Hvis ikke, så glæd jer bare lidt over, at vi bliver inspirerede og fyldt med nye oplevelser – og energi !

Foto:   Bente Klarlunds bog: