OM LITAUEN, DETS PARLAMENTSVALG OG DETS HISTORIE
DEN 13. OKTOBER:
Jeg har
gjort det til en tradition at følge valgene i Europa i denne blog. I søndags var der parlamentsvalg i LITAUEN. Det var 1. runde af valget. Den 2. runde finder sted den 25. oktober. Litauens parlament er på 141 medlemmer. Landet
har haft et velfungerende demokrati siden dets selvstændighed i 1991. Den
siddende regering ( af Farmers’ Union og miljøpartiet ) ser ud til at blive
afløst af en centrum-højre regering. Men det ved vi som sagt først efter den 25.
oktober. Så vender jeg tilbage til sagen, herunder hvad regeringen står for,
også i Europa.
Litauen
er det sydligste af de tre baltiske lande ( se kortet ). Landet er på 65.300
kv.km og dermed en del større end Danmark. Det har 2,8 millioner indbyggere. 86
% af befolkningen er etniske litauere og 6% er polakker og 4,5 % russere.
Landet har derfor modsat de to andre baltiske lande Estland og Letland ikke et
stort russisk mindretal. Det litauiske sprog er slavisk og er i familie med polsk. Langt de fleste er romersk-katolske.
Der er mange litauere, der bor i andre lande i verden. Landets hovedstad hedder
Vilnius.
Tilbage
i historien var Litauen et meget større land. En overgang gik det helt ned til
Sortehavet. I nyere tid var det indtil
1918 en del af zarens Rusland. Det var selvstændigt fra 1918-39, hvor Sovjet
besatte det som en del af Molotov-Rippentrop pagten. Straks satte russerne en større tvangsflytning af litauere til Sibirien i gang. Og da nazi Tyskland
fordrev russerne i 1941, blev forholdene ikke meget bedre. De mange jøder i landet blev stort set
udryddet. Fra 1944 var Litauen igen en
del af Sovjet, og Stalin fortsatte bekæmpelsen af de nationale litauere. Landet
fik igen sin selvstændighed i 1991. Fra 2004 blev landet medlem af både NATO og
af EU. NATO medlemskabet har bl.a.
betydet, at der er stationeret NATO-flystyrker, herunder ofte danske, i Litauen
for at forsvare luftrummet over de tre baltiske lande. Og EU medlemskabet indebar, at Litauen måtte
lukke det store Ignalina a-kraftværk.
Det var bygget efter samme meget usikre principper som
Tschernobyl-værket og derfor uacceptabelt for EU. Den endelige nedlukning skete i 2009.
Hvis
man vil besøge Litauen, er det nemmeste at tage færgen fra Kiel eller færgen
fra Karlshamn i Blekinge i Sverige.
Jeg var
i Litauen første gang som medlem af en EU-delegation, der som den første
besøgte landet kort tid efter dets selvstændighed i 1991. Og vi var der igen for en del år siden på rundtur i
landet. Begge besøg var meget spændende og politisk meget interessante.
Foto af
Litauens geografiske placering i Europa:
Comments