HVORDAN KAN MAN FÅ ENERET PÅ NOGET ? TAGE PATENT PÅ DET.

DEN 27. OKTOBER:

Man siger af og til:  Det skal du i hvert fald ikke gå og tage patent på!  Det betyder, at folk ikke vil have, at nogen går rundt og holder noget for sig selv.  F.eks. oplevelser, viden, kunnen, hemmeligheder eller vittigheder !    Men det er altså ret vigtigt, at virksomheder kan tage patent på det, de har opfundet og laver.   Og det er der europæiske regler for. Der er både en almindelig europæisk patentordning fra 1973, og så er der et helt nyt såkaldt Enhedspatent på vej til at træde i kraft.

Hvordan går det såø med det europæiske Enhedspatent, som Danmark tilsluttede sig ved en folkeafstemning i 2014 ?

Den europæiske Patentkonvention blev vedtaget i 1973, og den trådte i kraft i 1977. Den gjorde det muligt for firmaer og andre at søge patenter, dvs. få eneret på produktion og salg af et produkt, i alle Konventionens medlemslande eller i en del af dem – ved at henvende sig til konventionens fælles kontor, Det europæiske Patentkontor, i München.  Der er i dag 38 medlemslande, herunder alle 27 EU-lande.

Patentkonventionen er meget vigtig for virksomheder, der  er aktive i flere lande, også for ikke-europæiske firmaer.  Tallene for patentansøgninger viser, hvor omfattende dette arbejde er. I 2019 blev der givet i alt 137.784 patenter under konventionen. Heraf var 44 % fra Europa, 25 % fra USA, 16% fra Japan og 5% fra Kina.  For Danmarks vedkommende blev der i 2017 givet ca. 2.500 patenter.

Efterhånden som aktiviteterne blev så omfattende og også så bekostelige for virksomhederne, ikke mindst i omkostninger til oversættelse af materialet til sproget i alle de lande, hvor de søgte patent, besluttede man i EU at lave et særligt Enhedspatent.  Det betyder, at der kun skal indsendes én patentansøgning, som er gældende i alle de deltagende lande. Derved er retssikkerheden den samme i alle lande. Samtidig kan man nøjes med at indsende ansøgningen på engelsk, fransk eller tysk.  Og ved fornyelse skal der kun betales ét gebyr, ikke et gebyr pr. land. 

Der er også knyttet en særlig Domstol til Enhedspatentet til at afgøre eventuelle stridsspørgsmål.

Alle 27 EU lande undtagen Polen, Spanien og Kroatien har indtil nu tilsluttet sig Enhedspatentet.  Polen og Kroatien ventes også at gøre det. Spanien vægrer sig, fordi spansk ikke er et officielt sprog i konventionen.   Ratifikationsprocesserne er i fuld gang.  Og det forventes, at Enhedspatentet træder i kraft i første halvår af 2022.

For Danmarks vedkommende blev deltagelsen godkendt ved en folkeafstemning den 25. maj 2014.  Ialt 62,5 % stemte for deltagelse og 37,5 % imod.

Dette Enhedspatent forventes at få meget stor betydning, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder, som bl.a. Danmark har mange af.

Foto:               


Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more