DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

DEN 2. OKTOBER:

Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.  Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke.

Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flertal imod et dansk Ja.   Kampen lykkedes. Det blev et stort dansk Ja. Med en rekordstor valgdeltagelse på 90,1 % stemte 63,4 % JA og 36,6 % NEJ.  Også Aarhus præsterede et JA. Kun to storkredse i København havde et Nej flertal.  Det var en festdag 😊

Se den danske TV avis efter resultatet var kendt: https://www.youtube.com/watch?v=nra-ElSMj2I

I morgen vil jeg vende tilbage til, hvordan det så er gået siden.

Her er nogle få billeder fra kampen:


Tegneren Hans Bendix kendte cykelpige plakat for JA


4 statsministre siger JA


EF Komiteen i Aarhus med Viggo Kampmann









Comments

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !