BOGEN OM HENNING CHRISTOPHERSEN ER KLAR !

DEN 28. OKTOBER:

I disse dage udkommer journalist Kristian Andersens bog:  DEN STORE DANSKER. Henning Christophersen, Manden der forandrede Danmark og Europa.

Den glæder jeg mig rigtig meget til at læse. Det var meget ærgerligt, at Henning ikke nåede at skrive sine erindringer. Han indeholdt SÅ meget.  Men når det ikke skulle være, så er det godt, at Kristian Andersen nu gør det.

Jeg har kendt Henning gennem mange, mange år. Faktisk siden 1964, altså 56 år. Dengang sad vi i Dansk Ungdoms Fællesråds Styrelse sammen – Henning som repræsentant for Venstres Ungdom og jeg for Een Verdens Ungdom.  Han var soldat i Sønderjylland, jeg var student i Aarhus.  Vore veje mødtes igen i forbindelse med kampagnen for Danmarks medlemskab af EF i 1972.   Og i de år, hvor jeg fra 1973-88 var chef for EF/EU kontoret i København, havde vi også en del med hinanden at gøre, bl.a. da han var udenrigsminister i Anker Jørgensen-regeringen i slutningen af 1970erne.  Vi startede dengang vore årlige Kolle-Kolle konferencer, hvor vi havde samlet alt, hvad der kunne krybe og gå af betydningsfulde danskere i EF-sagen fra Danmark og Bruxelles i 24 timer på et kursussted.  Og vi havde bl.a. i Hennings ministertid det meste af regeringen med til en meget interessant Spørgsmål-Svar session på en af konferencerne.  Min kæreste dengang var også i en periode sekretær for Henning i Folketinget.

Efter at Henning fra 1985 var blevet dansk EU-kommissær, blev forbindelserne mellem os naturligvis endnu tættere. Vi havde meget ofte besøg af ham på vort kontor i København – mindst en gang om måneden. Og jeg husker bl.a. tydeligt, da regeringen udskrev folkeafstemning om EU-Pakken i begyndelsen af 1986.  Den handlede om indførelsen af det store, grænseløse EU-marked.  Da ringede Henning en dag til mig ved aftenstide og fortalte, at Poul Schlüter ville udskrive folkeafstemningen i Radioavisen kl. 18.30.   Det gav os så meget forspring, at vi kunne nå at skrive og trykke en brochure om, hvad afstemningen handlede om i aftenens og nattens løb, og som de første have den på gaden næste formiddag. Den var rød.  Og da Folketinget åbnede senere på dagen, var det helt rødt. Ikke politisk, men fordi vor lille brochure var i alles hænder og på alles læber! Også takket være Hennings snarrådighed.

Som bogen helt sikkert beskriver, havde Henning en meget stor betydning som kommissær. Han var én af de kommissærer, formanden Jacques Delors lyttede allermest til. Og alle syntes godt om ham og hans facon at være og arbejde på. Altid rund og venlig – med et lille smil på munden.  Men han vidste, hvad han talte om. Og han vidste, hvordan han skulle overbevise folk og få tingene gennemført.

Samtidig tog han sig tid til også at deltage i livet i Bruxelles.  Hans dør stod altid åben. Som når min gode og meget aktive kollega og medarbejder, Poul Bjerregaard, i fritiden arrangerede store arrangementer med berømtheder som Victor Borge, Jesper Klein, Shu Bi Dua, danske professionelle fodboldspillere i Belgien,  og mange andre.   Så var Jytte og Henning ofte værter derhjemme til en komsammen bagefter med dem og en række inviterede fra den danske koloni i byen.  Det blev meget værdsat.