SOLVOGNEN OG GUNDESTRUP-KARRET - BEGGE "TÆT" PÅ MIG

DEN 17. SEPTEMBER:

Dronning Margrethe var forleden endnu engang på besøg i vort dejlige Odsherred.  Hun kom for at indvie det nye spændende projekt, der markerer fundstedet for SOLVOGNEN i 1902.   Det er en 4 meter høj metalvæg, der er udsmykket med illustrationer over mennesker i bronzealderen.  Solvognen er nemlig fra omkring 1400 f.Kr., dvs. 3.400 år gammel. Den er en seks hjulet vogn, der trækkes af en hest. På vognen er der en stor, forgyldt solskive.  På ornamenteringen kan man se, at den i sin tid er fremstillet i Norden, formentlig i Nordsjælland.   Solvognen er i bronzealderen blevet sænket i vandet i Sejerøbugten, der dengang gik langt ind over land. Det var et offer til den vigtige gud dengang, SOLEN.

Da husmand Frederik Villumsen i 1902 – som statens opsynsmand for området – for første gang pløjede i området, der nu var blevet til Trundholm Mose, dukkede den imponerede Solvogn op.

Fundstedet kan nu besøges i Trundholm Mose. Der er anlagt en P-plads og gangsti på godt 1 km, hvor man kan komme helt hen til den spændende røde mur.  Man skal køre ind fra Nykøbing-vejen ad en smal vej over for planteskolen ”OS MED DE STORE”. Vi var der to dage efter majestæten.

Nogle år før, i 1891, var et andet af Danmarks nationalklenodier, GUNDESTRUP-KARRET, dukket op under tørvegravning i Rævemosen i Gundestrup ved Aars – kun få km fra mit fødested. Det var dog ikke mig, der gravede den op.  Det var tjenestekart Jens Sørensen – som min far i øvrigt kendte. Så det er lidt i familien 😊   Dette meget store kar er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder ( omkring 100-200 f.kr. ). Ornamenterne på karret viser, atd et er fremstillet i Sydøsteuropa, formentlig i det område, der i dag er Bulgarien. Karret er 2 m bredt og vejer 9 kg.

Både SOLVOGNEN og GUNDESTRUPKARRET kan i dag ses på Nationalmuseet i København.  Denne udstilling kan stærkt anbefales.

Foto af Solvogns-monomentet og Dronningens indvielse af det den 12. september 2020:



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...