MENNESKEBIBLIOTEKET: OM AT LÅNE EN MENNESKEBOG

DEN 2. SEPTEMBER:

Alle mennesker er programmeret til at have fordomme. Især om andre mennesker, initiativer og livsformer vi ikke ved meget om.

Det forsøger MENNESKEBIBLIOTEKET at gøre noget aktivt ved.  Det er et bibiliotek, hvor man ikke låner almindelige bøger. Man låner menneskebøger. Hver menneskebog repræsenterer normalt grupper i vort samfund, som ofte er udsat for fordomme, stigmatisering eller diskrimination på grund af deres person. 

Det foregår på den måde, at man beder om at møde et menneske, der repræsenterer en af disse grupper. Så kan man have en fredelig og afslappet snak med vedkommende i det, Menneskebiblioteket kalder deres ”læseplæne” eller ”læserum”.  Og ”læseren” går normalt derfra med ny viden og færre fordomme end før.

Initiativet til Menneskebiblioteket blev taget på Roskilde Festivalen i 2000.  Og siden er det vokset sig så stærkt, at der i dag er Menneskebiblioteker ( også kaldet Human Libraries ) i 85 lande fordelt over det meste af verden.  Hovedkvarteret ligger i København.

Enhver er velkommen til at være med.

Man kan se meget mere på denne hjemmeside:  https://menneskebiblioteket.dk

Man kan også finde mere på Facebook og på andre sociale medier.

Jeg synes, det er et meget interessant initiativ, som burde tages op af endnu flere.

I Danmark er Menneskebiblioteket især aktiv i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.  Hvorfor ikke mange flere steder ?

Hermed et foto fra hovedsædet på Nørre Alle i København:



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...