INSPIRERENDE AFTENSTEMNING I SKIPPINGE

DEN 18. SEPTEMBER:

I dag vil jeg gerne illustrere mine kommentarer med et dejligt efterårsbillede, som jeg tog hos nære venner i Skippinge, Hanne og Stig Løcke. Sommeren er på hæld – det ved vi er normalt på denne tid.  Den har alligevel været meget nærværende også i den seneste uges tid. Samtidig giver denne danske sensommer dejlige – omend kølige aftener ( og morgener ). 

Det nød vi til fulde i aftes sammen med naboens hyggelige heste. Solen var netop gået til ro efter en hel dags arbejde. Og den blå himmel var blevet både gul og blå ( Europa-farverne, naturligvis 😊  ) – og også med mange andre farver.  Og det interessante er, at vi hver især ser dette farvespil på hver vores måde. Nogle af os er måske lidt farveblinde – det er jeg selv hvad overgangen fra grønt til gult angår. Så ser vi himlen på én måde. Andre får hele spektret med.  Og fotoapparater ”ser” det måske på en helt tredje måde.

Dejligt er det under alle omstændigheder. Det giver ro og inspirerer til glæde, store og små tanker og måske endda til en særlig følelse af velvære.  Sceneriet er et ta’-selv bord til idelig fornøjelse 😊

Her er, hvad mit kamera så i aftes:



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...