GRØN KERNEKRAFT - EN HELT NY MULIGHED FOR AT LØSE VORE ENERGI- OG KLIMAPROBLEMER

DEN 12. SEPTEMBER:

Et moderne samfund har brug for megen energi. Ikke bare menneskelig energi, men ”rigtig” energi fra mange forskellige kilder.  Det gælder også Europa.

Nedenfor kan du se en ny statistik fra EUROSTAT, EUs statistiske kontor i Luxembourg. Den viser, hvilke kilder vi i dag får vor energi fra.

Som man kan se, får vi i dag over 25 % af vor energi fra kernekraft. Der er 109 kernekraftværker i de 27 EU-lande  ( fordelt på 15 medlemslande ).  Det er især Frankrig, der producerer en stor del af sin energi i kernekraftværker.

På verdensplan er der i dag 440 kernekraftværker, fordelt på 30 lande.

Det er efter min mening helt oplagt, at kernenergi er uundværlig i vore moderne samfund.  Og det er også klart, at de moderne værker er omgivet med meget stor sikkerhed.

I flere og flere lande bliver man i disse år meget interesseret i grøn kernekraft.  Det er energi baseret på thorium, ikke på uran.   Alene i Indien er man i fuld gang med at opføre 62 nye værker, hvor langt de fleste er baseret på thorium. Det er operative fra 2025.  Kineserne er også i gang. 

Jeg vil i morgen i korthed beskrive, hvad der gør thorium-værker så specielle, så ekstraordinært sikre, så effektive og så ubrugelige til fremstilling af våben.

Grøn kernekraft bør få os til at se kernekraft med helt nye øjne.  Det er en helt ny situation.



Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...