FLENSBURG - EN BY MED EN SPÆNDENDE DANSK-TYSK HISTORIE

 DEN 27. SEPTEMBER:

I dag vil jeg skrive lidt om FLENSBURG.  Eller Flensborg, som man normalt kalder byen på dansk. Nu har jeg den faste opfattelse, at man bør kalde steder det, de hedder på det lokale sprog.  Flensburg ligger i Tyskland – og hedder derfor efter min opfattelse Flensburg.  København ligger i Danmark og bør alle steder hedder København. Ikke Copenhagen, Kopenhagen, Copenhague, osv.   Wien ligger i Østrig og bør alle steder hedder Wien – og ikke Vienna, Vienne, osv.  Og for at tage et eksempel, der er helt oplagt: Byen Mons ligger i det fransktalende Wallonien og hedder derfor Mons.  Den er helt gal, når flamlænderne og hollænderne kalder den Bergen. Så kan man f.eks. slet ikke finde vej ☹

Nå, tilbage til Flensburg.  Diskussionen om byens navn startede først, da den fæle nationalisme vandt frem i løbet af 1800-tallet. Den har lavet mange ulykker, herunder masser af krige.   Før den tid gik man ikke så meget op i, hvem der talte hvilke sprog og hvem der holdt mest af hvilken kultur. Sagt lidt generelt.

Før 1864 var Flensburg Danmarks næststørste by og havde både landsdelene nordfor og sydfor som aktivt opland.  Byen havde været der mindst lige siden den tidlige Middelalder, og hovedstrøget i byen har stadig den samme form som dengang.  Danske konger og dronninger opholdt sig ofte i byen. Dronning Margrethe I byggede endda en borg, der hed Duborg Slot. Hun var i byen, da hun døde i 1412.  Det skete faktisk på en af Okseøerne ude i Flensburg Fjord.  Slottet blev med hoffets tilladelse revet ned nogle århundreder senere, og dets mange munkesten kan stadig ses i mange af byens gamle huse.

Ved tabet af Slesvig og Holsten i 1864 blev Flensburg tysk – eller snarere prøjsisk område. Byen havde vel længe overvejende været tysktalende. Men der var også et betydeligt dansk mindretal tilbage.  Dette mindretal organiserede sig i foreninger og startede også en dansk avis:  FLENSBORG AVIS, der stadig eksisterer i bedste velgående.   Som billedet nedenfor viser, har avisen mottoet:  - vi gør Danmark lidt større..   For få år siden var byens overborgmester fra det danske mindretal. Han hed Simon Faber.

I dag har Flensburg 86.000 indbyggere.

Samtidig havde byen i det meste af den 56 årige tyske periode et økonomisk opsving som en vigtig handels- og søfartsby.  Den byggede bl.a. videre på sin tidligere status som én af Europas vigtigste Rom-byer.  Den kendte rom Hansen Rom kom oprindelig herfra.  Samtidig blev Flensburg et vigtigt uddannelsessted for tyske søofficerer i hele opbygningen af den tyske flåde fra 1890erne.   Det skete på flådestation Mürvik ( Mørvig ) tæt på byens centrum.

I 1945 kom Flensburg til at spille en ganske særlig rolle i afslutningen af 2. verdenskrig. Det vender jeg tilbage til i morgen.

Flensborg Avis, som den ser ud i dag:



Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more