DEN SIDSTE NAZI-REGERING OVERGAV SIG I FLENSBURG
DEN 28. SEPTEMBER:
I går
fortalte jeg lidt om Flensburgs historie. Vi oplevede byen på nærmeste hold, da
vi besøgte den i tre dage for en god uges tid siden. Der er rigtigt meget interessant at fortælle,
så jeg vil i morgen skrive noget om, hvad der politisk sker omkring denne store
tysk-danske grænseby.
I dag
vil jeg berette lidt om byens særlige rolle ved afslutningen af 2.
verdenskrig. Den var kommet nogenlunde
uskadt igennem krigen, selv om britiske fly bombede dens havne- og industriområder
flere gange i løbet af krigen. Et planlagt storangreb af ca. 150 bombefly i
slutningen af krigen ramte ikke byen, da piloterne ved en for byen heldig
fejltagelse kastede deres bomber over det nordlige Als. Her fik nogle landmænd sig en gevaldig
forskrækkelse.
Som tidligere
nævnt havde den tyske Kriegsmarine et af sine hovedkvarterer i Mürvik lige uden
for Flensburg. Her holdt flådechefen, storadmiral Karl Dönitz, normalt til. Inden
Hitler begik selvmord i førerbunkeren i Berlin den 30. april 1945, havde han
udnævnt netop Karl Dönitz til sin efterfølger. Derfor flyttede Nazi-rigets
øverste ledelse til Flensburg. Mange hos
de allierede, også i Danmark, frygtede, at det kunne betyde, at tyskerne ville
kæmpe deres sidste desperate kamp i dette område og måske gøre hele Jylland til
kampområde. Sådan gik det som bekendt
ikke. Dönitz havde indset, at krigen var
tabt og brugte sine sidste kræfter til især at hjælpe tyske flygtninge væk fra
Østfronten, hvor russerne trængte hurtigt frem. Han beordrede overgivelsen til den
britiske feldmarskal Montgomery den 4. maj – hvad angik Nordvesttyskland,
Holland og Danmark. Og den 23. maj var
det endegyldigt slut, da britiske tropper anholdt Dönitz, hele regeringen og
dens stab på Mürvik i Flensburg.
Tilfangetagelsen
kan man se på denne lille video:
https://www.youtube.com/watch?
Karl Dönitz kom
sammen med de øvrige nazi-spidser for Nürnberg-Domstolen anklaget for
krigsforbrydelser. Han fik 10 års
fængsel, som han afsonede sammen med de andre, der fik fængselsstraft, i
Spandau-fængsel i Berlin. Han blev
løsladt efter de 10 år i 1956.
En ekstra lille næsten
personlig krølle på Dönitz-historien:
Han bosatte sig efter sin løsladelse i den lille by Aumühle øst for Hamburg.
Det var i sin tid Bismarcks hjemby, hvor han boede på slottet
Friedrichsruh. Min kone Liselottes
tyske faster boede også i Aumühle, endda i samme gade som Dönitz. Hun var gift med en teologisk professor. Af
og til blev han af den lokale præst invitetet til at prædike i den lokale
kirke. Efter en juleprædiken kom han
hjem bagefter og fortalte, at han havde oplevet noget ganske særligt under den
prædiken. Han berettede: Jeg talte i
dag for Tre-enigheden. Oven over mig var Vor Herre. Nedenunder i kirkens krypt
var Bismarck. Og lige foran mig sad Karl Dönitz. På denne måde prædikede jeg på én gang for
tre af Tysklands ledere !
Dönitz døde i 1980 –
og havde forinden nået af skrive sine erindringer. Som for så mange andre af Nazi-rigets ledere
var der ikke megen anger at spore ☹ Men som militærmand var han meget
respekteret, selv hos de allierede.
Et foto af storadmiral
Karl Dönitz ( 1891 – 1980 ):
Comments