DANSK-SINDEDE POLITISKE AKTIVITETER I SYDSLESVIG

 DEN 29. SEPTEMBER:

I dag vil jeg fortælle lidt om de særlige politiske forhold i Flensburg og i landsdelen Slesvig-Holsten i det hele taget.

Før og under 2. verdenskrig var Slesvig-Holsten meget nazistisk. Allerede tidligt kom der nazistisk flertal i Flensburgs byråd. Man kan naturligvis spørge sig, hvorfor nazismen blev så populær netop i dette område?  Måske fordi folk i landsdelen følte sig forsømt og hvad vi i dag kalder ”Udkants-område”?   I hvert fald var det sådan.  Krigen gik især hårdt ud over Kiel med masser af bombninger ( flådehavn ). Og i slutningen af krigen og i årene efter var det især flygtninge og fordrevne fra de tidligere tyske østområder og fra det stærkt udbombede Hamburg, der kom til Slesvig-Holsten. Befolkningstallet i landsdelen steg fra 1939-46 med 69 %, og de nyankomne udgjorde 45 % af befolkningen.  Landsdelen var en del af den britiske besættelseszone. Og Danmark deltog også i besættelsen med en garnison af danske soldater i Itzehoe i Holsten.

Politisk havde mange en interesse i at støtte den danske sag i Slesvig-Holsten. Nok ikke så meget fordi de kendte Danmark. Men fordi der kom en del hjælp nordfra. De lokale kaldte af og til disse flygtninge, der af materialistiske grunde pludselig støttede den danske sag, for ”Speck-Dänen” ( Flæske-Danskere ).

Fra 1949 blev Forbundsrepublikken Tyskland ( ”Vesttyskland” ) oprettet og selvstændig, og Slesvig-Holsten ( Schleswig-Holstein ) blev et af Länderne.

Samtidig oprettede de dansksindede deres egen politiske organisation, Sydslesvigsk Vælgerforening ( eller SSW: Südschleswiger Wählerverband ). Dens formål var at sikre det danske mindretal repræsentanter både i Landdagen i Kiel og om muligt i Forbundsdagen i Bonn.   Den har i dag ca. 3.700 medlemmer, men får knap 50.000 stemmer ved de seneste Landdagsvalg.  Derfor har SSW i dag 3 medlemmer af Landdagen i Kiel.  Samtidig er partiet repæsenteret i mange byråd.  

SSWs hjemmeside er:  www.ssw.de

SSW har netop besluttet igen at stille op til det tyske forbundsdagsvalg næste år. Man har ikke stillet op siden 1961.  Man regner med, at der skal ca. 46.000 stemmer til for at få en repræsentant i Forbundsdagen i Berlin.  Det anses af mange for at være en realistisk mulighed.

Alt dette blev stærkt hjulpet af den såkaldte Bonn-Aftale af 1955 mellem den tyske og den danske regering. Det var forbundskansler Konrad Adenauer og statsminister H.C.Hansen, der var arkitekterne bag aftalen. Dens hovedindhold er, at mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse skal have lettere muligheder for at blive repræsenteret i de politiske organer end de ”normale” politiske partier. De skal ikke have så mange stemmer for at få deres kandidater valgt. Samtidig har begge lande lov til at give økonomisk støtte til ”deres” mindretal.  Danmark giver årligt ca. 600 millioner kr. til støtte for sydslesvigerne.  Og SSW er det eneste tyske parti, der har lov til at få økonomisk støtte fra udlandet.

Denne særlige Bonn-aftale anses af alle for at være en stor succes. Og mange mindretal fra andre steder i Europa, f.eks. Belgien, kommer på besøg for at høre om, hvordan den fungerer.

Danmarks støtte til Sydslesvig gør det også muligt at drive danske børnehaver og skoler i landsdelen. I dag er der ialt 55 danske daginstitutioner og 46 danske skoler fordelt over Slesvig-Holsten, dog mest i Slesvig.

Se mere på Skoleforeningens hjemmeside:  www.skoleforeningen.org  

Iøvrigt er det både de dansksindede og nordfriserne, der er aktive i SSW og de andre mindretalsaktiviteter.

Danmark har også et særligt Generalkonsulat i Flensburg, hvor min gamle ven Kim Andersen er generalkonsul.

Foto af SSWs symbol: