OM TYRKIET - ER DET ET EUROPÆISK LAND ? JA, MEN MED EN HELT UACCEPTABEL OPFØRSEL
DEN 8. AUGUST:
I dag vil jeg skrive om TYRKIET.
Landet, der er anerkendt som et europæisk land, men hvor størstedelen af
landet ligger i Asien. På samme måde som med Rusland.
Tyrkiet er på 784.000 kv.km ( 18 gange større end Danmark ) og har 82
millioner indbyggere ( 14 gange flere end Danmark ). I 1923 indgik Tyrkiet – på den græske
regerings forslag – en aftale med Grækenland om tvungen udveksling af
befolkningsgrupper – ikke baseret på sprog, men på religion. Omkring 1,2 mill.
græsk-ortodokse blev flyttet fra Lilleasien og Thrakien ( området vest for Istanbul
). Og knap 400.000 muslimer blev flyttet fra græsk område til Tyrkiet. Og det blev også aftalt, at de ca. 2.000 øer
i Ægæerhavet forblev græske. Nogle af dem
ligger kun få km fra det tyrkiske fastland – såsom Rhodos, Kos, Samos og Lesbos. Mange af de tvangsforflyttede græsk-ortodokse
bosatte sig på øerne i Ægæerhavet. Iøvrigt
er det kun 140 af de 2.000 øer, der er beboede – og kun 78 af dem med mere end
100 beboere.
Men aftalen er klar. Alle øerne
er græske og skal selvsagt behandles som sådanne. Det har også betydning for fiskeri og for
boring efter olie og gas.
At Tyrkiet er anerkendt som et europæisk land gav det mulighed for at
blive medlem af EUROPARÅDET. Det blev
medlem i 1950. Det giver landet en række vigtige forpligtelser. Nogle af dem
er: 1. forbud mod brug af tortur. 2.
kamp mod racisme. 3. beskyttelse af sociale rettigheder. 4. beskyttelse af
mindretal. 5. kamp mod korruption. 6. kamp mod hvidvaskning af penge. 7. kamp
mod menneskehandel. 8. sikring af demokrati.
Nu vil mange spørge: Overtræder
Tyrkiet ikke systematisk mange af disse bestemmelser? Jo, det er givetvis rigtigt i dag.
Europarådet gør, hvad det kan for at bringe overtrædelser frem i lyset – også ved
at lave inspektioner i landet. Men
modsat EU er Europarådet ikke en overstatslig organisation, hvis vedtagelser
har direkte og umiddelbar gyldighed i medlemslandene. Det er en såkaldt
mellemstatslig organisation. Dens effektivitet afhænger i høj grad af
medlemslandenes villighed til at følge bestemmelserne. Eneste virkelige våben
Europarådet har over for ”uartige” medlemmer er at suspendere deres
medlemskab. Det skete i en periode for
Rusland.
Tyrkiets status som europæiske land gav det også mulighed for at blive
medlem af NATO i 1952 – i øvrigt samtidig med Grækenland. Og den tyrkiske hær
er i dag den næststørste i NATO. Den er på 735.000 mand. Hertil kommer, at USA har del i to luftbaser
i det sydlige Tyrkiet.
Tyrkiet indgav i 1963 ansøgning om at blive medlem af EU. Det er dog en ansøgning, der indtil nu ikke har
haft den store betydning ( bortset fra i Storbritannien, hvor Brexit
tilhængerne bildte vælgerne ind, at Tyrkiet ville blive EU medlem i løbet af
ganske få år ☹ ).
Som nævnt flere gange, er Tyrkiet anerkendt som et europæisk land. Men så må man også forvente, at det opfører
sig som et europæisk land. Og det gør det langt
fra. Lad os bare nævne nogle få aktuelle
eksempler:
1.
Tyrkiske politikere med præsident Erdogan i spidsen
truer med jævne mellemrum med at overtage kontrollen med Ægæerhavet, herunder
de græske øer. Og ordene følges ofte op
med tyrkiske jagere, der trænger ind i græsk luftrum og overflyver øerne. Det er selvsagt komplet uacceptabelt.
2.
Tyrkiske boreplatforme tager initiativer til at
bore efter olie og gas i græsk og i cypriotisk farvand – og hver gang med
flådefartøjer som beskyttere. Den går
naturligvis ikke. EU har protesteret
kraftigt, og Frankrig har tidligere sendt flådefartøjer til området for at
sikre overholdelsen af gældende regler.
3.
Tyrkiet har for tiden ca. 3,7 millioner flygtninge som
følge af krigen i Syrien ( som Tyrkiet i øvrigt er en aktiv deltager i ). EU har lavet en aftale med Tyrkiet om at
beholde disse flygtninge, så de ikke rejser videre ind i EU. Til gengæld
betaler EU millionbeløb til Tyrkiet for at hjælpe dem med udgifterne. Den situation benytter tyrkerne ofte
politisk til at sige til Europa: Hvis
I ikke holder op med at kritisere os, så lukker vi bare grænserne op, og I vil
blive oversvømmet af flygtninge igen.
Til dette skal der først siges, at Tyrkiet aldrig ville være kommet i denne styrkens position, hvis alle EU-lande havde vist solidaritet og gensidig hjælpsomhed og havde modtaget ægte flygtninge. Så mange EU lande kan takke sig selv for den nuværende situation. Også ”takke” sig selv for, at man har vendt det blinde øje til og overladt problemerne til Grækenland og Italien, der har skullet
klare problemet med de flygtninge, der alligevel
ankom. Det er uklædelig mangel på solidaritet
og mangel på politisk mod og visioner.
En af de kommende dage vil jeg komme tilbage til situationen i og
omkring Tyrkiet. Om EUs holdning. Om den politiske og økonomiske situation i
Tyrkiet. Og om hvorfor det altid vil
være et alvorligt dilemma, hvordan man skal håndtere Tyrkiets åbenlyse brud på
mange af de regler og aftaler, som hører til at være et europæisk land.
På dette billede kan man se Tyrkiets centrale placering på
verdenskortet:
Comments