OM LIBANON - HISTORIEN OG DAGENS VANSKELIGE SITUATION

DEN 13. AUGUST:

I går skrev jeg om Belarus. I dag vil jeg fortælle lidt om et andet af verdens aktuelle brændpunkter, LIBANON.

Dette er – som de fleste ved – et lille land i Mellemøsten. Det ligger ved Middelhavets østlige ende – kun 276 km fra EU-landet Cypern. Dets størrelse er på 10.400 kv.km ( knap en fjerdedel af Danmark ) og det har 7 millioner indbyggere. Af dem er ca. 58 % muslimer og 36 % kristne.  Der bor endnu flere libanesere eller folk af libanesisk afstamning uden for Libanon ( ca. 8 mill. ).  Landets hovedstad er Beirut med ca. 1 mill. indbyggere.  Landet har landegrænser med Syrien i nord og øst og med Israel mod syd.

Området, hvor Libanon ligger var fra omkring det 12. årh. f.Kr. beboet af fønikerne. Deres hovedstad hed Byblos. Den ligger 37 km nord for Beirut. Ordet føniker kommer af det græske ord phoinix, der betyder purpur. Hvorfor? Fordi fønikerne, der var et stort handelsfolk, bl.a. handlede med dette kostbare røde farvestof.   Fønikerne havde også andre store besiddelser rundt om Middelhavet, især Karthago i det nuværende Tunesien.  De fønikere kaldte romerne punere ( deraf navnet de puniske krige ).

Meget senere blev Libanon ligesom hele Mellemøsten en del af det osmanniske rige, styret af sultanen i Istanbul.   Derfor ser man i hele området den dag i dag på tyrkerne med stor skepsis og mistro.  De var det gamle herrefolk.  Det var faktisk for alvor først efter 1. verdenskrig ( hvor det osmanniske rige var på Tysklands side ), at de mellemøstlige lande startede en ny tilværelse. De blev protektorater. Libanon og Syrien blev franske protektorater. Israel, Egypten, Jordan og Irak blev britiske protektorater.

Libanon fik sin selvstændighed fra Frankrig i 1943.  Og de kommende årtier var udviklingen i landet sådan, at man ofte kaldte Beirut for Mellemøstens Paris.  Det blev et yndet turistområde.  Det blev brat stoppet af en voldsom borgerkrig i landet fra 1975-90, hvor omkring 150.000 mennesker blev dræbt.

Der er store flygtningelejre i landet.  Siden Israels oprettelse i 1948 har der været 12 palestinensiske flygtningelejre i Libanon. De får støtte fra det internationale samfund via FN.   Og da krigen i Syrien startede i 2011, flygtede masser af syrere til landet. Der er i dag ca. 1,5 mill. syriske flygtninge i Libanon.  Alt dette giver et kolossalt politisk og især økonomisk, forsyningsmæssigt pres på landet.

Landets symbol er Cedertræet.   Se foto af dets flag.

EU har et tæt samarbejde med Libanon. Siden 2002 har de to parter haft en associeringsaftale. Og fra 2007 er denne udmøntet i en særlig Handlingsplan, der på konkret vis med EU-midler støtter udviklingen i landet.  EU er Libanons største handelspartner.

Derfor er det heller ikke overraskende, at de første officielle besøgende efter eksplosionerne i Beirut forleden var EU præsident Charles Michel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Hvis man vil følge med i udviklingen i Libanon på engelsk, så er der bl.a. disse muligheder:

EURONEWS:  www.euronews.com

NATIONAL NEWS AGENCY, Libanon:   www.nna-leb.gov.lb/en

GLOBALNYT:    www.globalnyt.dk  ( dansk medie om udviklingsspørgsmål )

AL JAZEERA:  www.aljazeera.com  ( arabisk TV station i Qatar ).

 

Kort over Libanon:


Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more