OM LIBANON - HISTORIEN OG DAGENS VANSKELIGE SITUATION

DEN 13. AUGUST:

I går skrev jeg om Belarus. I dag vil jeg fortælle lidt om et andet af verdens aktuelle brændpunkter, LIBANON.

Dette er – som de fleste ved – et lille land i Mellemøsten. Det ligger ved Middelhavets østlige ende – kun 276 km fra EU-landet Cypern. Dets størrelse er på 10.400 kv.km ( knap en fjerdedel af Danmark ) og det har 7 millioner indbyggere. Af dem er ca. 58 % muslimer og 36 % kristne.  Der bor endnu flere libanesere eller folk af libanesisk afstamning uden for Libanon ( ca. 8 mill. ).  Landets hovedstad er Beirut med ca. 1 mill. indbyggere.  Landet har landegrænser med Syrien i nord og øst og med Israel mod syd.

Området, hvor Libanon ligger var fra omkring det 12. årh. f.Kr. beboet af fønikerne. Deres hovedstad hed Byblos. Den ligger 37 km nord for Beirut. Ordet føniker kommer af det græske ord phoinix, der betyder purpur. Hvorfor? Fordi fønikerne, der var et stort handelsfolk, bl.a. handlede med dette kostbare røde farvestof.   Fønikerne havde også andre store besiddelser rundt om Middelhavet, især Karthago i det nuværende Tunesien.  De fønikere kaldte romerne punere ( deraf navnet de puniske krige ).

Meget senere blev Libanon ligesom hele Mellemøsten en del af det osmanniske rige, styret af sultanen i Istanbul.   Derfor ser man i hele området den dag i dag på tyrkerne med stor skepsis og mistro.  De var det gamle herrefolk.  Det var faktisk for alvor først efter 1. verdenskrig ( hvor det osmanniske rige var på Tysklands side ), at de mellemøstlige lande startede en ny tilværelse. De blev protektorater. Libanon og Syrien blev franske protektorater. Israel, Egypten, Jordan og Irak blev britiske protektorater.

Libanon fik sin selvstændighed fra Frankrig i 1943.  Og de kommende årtier var udviklingen i landet sådan, at man ofte kaldte Beirut for Mellemøstens Paris.  Det blev et yndet turistområde.  Det blev brat stoppet af en voldsom borgerkrig i landet fra 1975-90, hvor omkring 150.000 mennesker blev dræbt.

Der er store flygtningelejre i landet.  Siden Israels oprettelse i 1948 har der været 12 palestinensiske flygtningelejre i Libanon. De får støtte fra det internationale samfund via FN.   Og da krigen i Syrien startede i 2011, flygtede masser af syrere til landet. Der er i dag ca. 1,5 mill. syriske flygtninge i Libanon.  Alt dette giver et kolossalt politisk og især økonomisk, forsyningsmæssigt pres på landet.

Landets symbol er Cedertræet.   Se foto af dets flag.

EU har et tæt samarbejde med Libanon. Siden 2002 har de to parter haft en associeringsaftale. Og fra 2007 er denne udmøntet i en særlig Handlingsplan, der på konkret vis med EU-midler støtter udviklingen i landet.  EU er Libanons største handelspartner.

Derfor er det heller ikke overraskende, at de første officielle besøgende efter eksplosionerne i Beirut forleden var EU præsident Charles Michel og Frankrigs præsident Emmanuel Macron.

Hvis man vil følge med i udviklingen i Libanon på engelsk, så er der bl.a. disse muligheder:

EURONEWS:  www.euronews.com

NATIONAL NEWS AGENCY, Libanon:   www.nna-leb.gov.lb/en

GLOBALNYT:    www.globalnyt.dk  ( dansk medie om udviklingsspørgsmål )

AL JAZEERA:  www.aljazeera.com  ( arabisk TV station i Qatar ).

 

Kort over Libanon:


Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...