OM LIBANON - HISTORIEN OG DAGENS VANSKELIGE SITUATION
DEN 13. AUGUST:
I går skrev jeg om
Belarus. I dag vil jeg fortælle lidt om et andet af verdens aktuelle
brændpunkter, LIBANON.
Dette er – som de
fleste ved – et lille land i Mellemøsten. Det ligger ved Middelhavets østlige
ende – kun 276 km fra EU-landet Cypern. Dets størrelse er på 10.400 kv.km (
knap en fjerdedel af Danmark ) og det har 7 millioner indbyggere. Af dem er ca.
58 % muslimer og 36 % kristne. Der bor
endnu flere libanesere eller folk af libanesisk afstamning uden for Libanon (
ca. 8 mill. ). Landets hovedstad er
Beirut med ca. 1 mill. indbyggere.
Landet har landegrænser med Syrien i nord og øst og med Israel mod syd.
Området, hvor Libanon
ligger var fra omkring det 12. årh. f.Kr. beboet af fønikerne. Deres hovedstad
hed Byblos. Den ligger 37 km nord for Beirut. Ordet føniker kommer af det
græske ord phoinix, der betyder purpur. Hvorfor? Fordi fønikerne, der var et
stort handelsfolk, bl.a. handlede med dette kostbare røde farvestof. Fønikerne havde også andre store besiddelser
rundt om Middelhavet, især Karthago i det nuværende Tunesien. De fønikere kaldte romerne punere ( deraf
navnet de puniske krige ).
Meget senere blev Libanon
ligesom hele Mellemøsten en del af det osmanniske rige, styret af sultanen i
Istanbul. Derfor ser man i hele området
den dag i dag på tyrkerne med stor skepsis og mistro. De var det gamle herrefolk. Det var faktisk for alvor først efter 1.
verdenskrig ( hvor det osmanniske rige var på Tysklands side ), at de mellemøstlige
lande startede en ny tilværelse. De blev protektorater. Libanon og Syrien blev
franske protektorater. Israel, Egypten, Jordan og Irak blev britiske
protektorater.
Libanon fik sin
selvstændighed fra Frankrig i 1943. Og
de kommende årtier var udviklingen i landet sådan, at man ofte kaldte Beirut
for Mellemøstens Paris. Det blev et
yndet turistområde. Det blev brat
stoppet af en voldsom borgerkrig i landet fra 1975-90, hvor omkring 150.000
mennesker blev dræbt.
Der er store flygtningelejre
i landet. Siden Israels oprettelse i
1948 har der været 12 palestinensiske flygtningelejre i Libanon. De får støtte
fra det internationale samfund via FN.
Og da krigen i Syrien startede i 2011, flygtede masser af syrere til
landet. Der er i dag ca. 1,5 mill. syriske flygtninge i Libanon. Alt dette giver et kolossalt politisk og især
økonomisk, forsyningsmæssigt pres på landet.
Landets symbol er
Cedertræet. Se foto af dets flag.
EU har et tæt
samarbejde med Libanon. Siden 2002 har de to parter haft en associeringsaftale.
Og fra 2007 er denne udmøntet i en særlig Handlingsplan, der på konkret vis med
EU-midler støtter udviklingen i landet.
EU er Libanons største handelspartner.
Derfor er det heller
ikke overraskende, at de første officielle besøgende efter eksplosionerne i
Beirut forleden var EU præsident Charles Michel og Frankrigs præsident Emmanuel
Macron.
Hvis man vil følge
med i udviklingen i Libanon på engelsk, så er der bl.a. disse muligheder:
EURONEWS: www.euronews.com
NATIONAL NEWS
AGENCY, Libanon: www.nna-leb.gov.lb/en
GLOBALNYT: www.globalnyt.dk ( dansk medie om
udviklingsspørgsmål )
AL JAZEERA: www.aljazeera.com ( arabisk TV station i Qatar ).
Kort over Libanon:
Comments