HVOR KOMMER @ - SNABEL-A'ET - FRA ?


DEN 1. JULI:

Har du nogensinde spurgt dig selv om, hvor @ - det velkendte snabel a – egentlig kommer fra?    Det er en interessant historie.   Det vi kender nu fra vore e-mail adresser, er ”kun” fra 1971.  Se nedenfor.  I virkeligheden er det en meget gammel sag.

Det kommer oprindelig fra Middelalderen. Dengang var munkene stort set de eneste, der kunne skrive og læse. Og de brugte en stor del af deres tid – når de ikke bad og sang – til at skrive, herunder ikke mindst at kopiere det, de selv eller andre havde skrevet.  Kopimaskinen, det var munken selv.

I dette arbejde brugte de @ i stedet for det meget anvendte latinske ord AD.  Det betød og betyder til eller mod.   Så der er masser af @’er i de gamle skrifter fra dengang.

Derefter forsvandt tegnet i flere hundrede år. Det dukkede først igen op i 1500 tallet, da det blev brugt af sælgerne af spanske amforaer ( vinkrukker ).  @ stod for arroba. Det var en måleenhed på 25 pund, ca. 12 kg.   På den måde angav de vægten og dermed størrelsen af en amfora.

Så gik der igen en rum tid. I 1700 årene begyndte man at bruge @ i forbindelse med angivelse af priser. F.eks. 3 flasker @ 1 dollar. Det vil sige, at tre flasker kostede 1 dollar.  Det var især brugt i USA, hvor man sagde Three bottles at one dollar.   Og at kalde @ for at, ja det gør man som bekendt den dag i dag fortsat om det gode tegn.

Nu er vi nået op i nutiden.  Og da den amerikanske computer programmør, Ray Tomlinson, i 1971 ville finde et tegn, der ikke var en del af noget alfabet, men som kunne bruges i e-mails til at skille afsenderens navn fra navnet på den server, e-mailen blev sendt igennem, så nappede han @.   Og sådan har det været lige siden.

Sådan har også e-mailen sin egen særlige historie med baggrund i munke, vinhandlere og flaskesælgere.  

Her er et skilderi af Ray Tomlinson, der levede i årene 1941-2016:



Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more