OM VISDOMSTÆNDER, BLINDTARME OG HALEBEN


DEN 5. JUNI:
En redaktør har mange friheder. Eller også tager han dem 😊  
F.eks. retten til at skrive om helt forskellige emner på sin blog hver dag. Inspireret udefra, indefra eller et helt andet sted fra.
I går havde min søde datter Cecilie i Australien en aldeles hård og svedende dag. Hvordan?  Fordi hun sad hele to stive timer i en tandlægestol. Og hvorfor? Fordi hun skulle have hele to visdomstænder hevet ud.   Det gav både hende og tandlægen gevaldigt med sved på panden ☹

Det inspirerede mig til at grave lidt i, hvad en VISDOMSTAND egentlig er for en størrelse? Og hvorfor den hedder, som den gør?


Jeg kunne fortælle Cecilie, at jeg ingen visdomstænder har. Nååh, det forklarer meget!, som hun svarede 😊   


En visdomstand hedder noget så fint som dens serotinus på latin. Men det gør den ikke mindre drilsk og besværlig.  Det er navnet på de bagerste kindtænder i både over- og undermund. Så hvis man er fuldt udstyret, har man altså fire.  De bryder normalt frem, når man er 17-21 år, ikke før. Det vil sige, at de først kommer, når man er blevet ”viis”, altså klog.  De hedder iøvrigt det samme på engelsk: Wisdom Tooth.  Også på fransk: Dent de Sagesse ( altså klogskabens tand ). Ligeledes på tysk: Weisheitszahn.   Så vi har allesammen ”fornøjelsen” af dem.  Undtagen mig 😊   Der er faktisk kun 2 % af befolkningen, der ikke har dem. Det er godt at høre til de få – bare en gang imellem!


Nu er der det ved visdomstænder, at de burde faktisk slet ikke være der. De er et levn fra et tidligere stade i vi menneskers udvikling. Vi havde brug for dem dengang, vi levede af grov plantekost.  Da var det nødvendigt at have et kraftigt bid.   Og efter at vi er gået over til at spise mere ”civiliseret”, er visdomstænderne altså blevet arbejdsløse. Faktisk har det gjort dem genetisk ustabile. De ligger ofte mærkeligt på kindbenet. Og der opstår ofte betændelse i dem.

For år tilbage hev tandlægerne dem ofte ud, når han eller hun alligevel var ”på de kanter” med sin tang.  Det gør man ikke længere. Nu lader man dem være i fred, indtil de ikke længere lader deres ejemand være i fred!  På samme måde som man i dag ikke fjerner et andet af vore fortidslevn, BLINDTARMEN, når man alligevel er i gang med at operere.  Man er ikke helt sikker på, om den måske fortsat spiller en positiv rolle på en eller anden måde. Sådan er det måske også med visdomstænderne.


Nu hvor vi er ved vor meget gamle fortid, så bliver vi nok nødt til også at tage HALEBENET med.  Det er den allernederste del af vor rygrad. Ikke den, man somme tider ikke har. Men den rigtige rygrad. Den er den sidste rest af den hale, vi i ældgamle dage alle sammen gik og viftede med.  Normalt tænker vi slet ikke på det.  Men en gammel ven af os faldt engang pladask på rumpen på sin terrasse og forstuvede sit haleben.  Han var i flere måneder nødt til at sidde på en stor badering.  Det syntes han godt nok ikke var spor sjovt.  Og slet ikke når vi andre aldrig forsømte en lejlighed til at kommentere det – og endda grine højlydt af hans tilstand.  

Som man siger:  Der er en hale ved alting.  Det er der på en måde også ved os 😊


PS: Lidt mere om fortiden:  Det er som bekendt i dag Grundlovsdag.  Læs i DAGEN I DAG; hvorfor den ligger lige præcist på den 5. juni !! En sød historie.






Comments

Post a Comment

Popular posts from this blog

DANSKTALENDE ROBERT HABECK - MULIG KOMMENDE TYSK FORBUNDSKANSLER

Image
DEN 5. OKTOBER: Jeg synes, det er meget vigtigt, at man også kender til de politiske forhold og de politiske ledere i vore nabolande. I nutidens Europa har de også stor betydning ud over deres eget land.   Forleden skrev jeg om den nye belgiske 7-parti regering under den flamske liberale statsminister Alexander de Croo.    I dag vil jeg fortælle lidt om en tysk politiker, der måske får afgørende betydning ved og efter forbundsdagsvalget næste år. Han hedder ROBERT HABECK.   Han er født i 1969 i Lübeck og er formand for De Grønne i Tyskland – et parti, der som bekendt går stærkt frem for tiden. Han er særlig interessant i Danmark, fordi han har studeret på Roskilde Universitetscenter, forstår dansk og er meget interesseret i og vidende om Danmark. Og han har sammen med sin familie boet i det dansk-tyske grænseland, mest i Flensburg, siden 2001.    Han er sammen med sin kone , Andrea Paluch, også forfatter. Og de boede i en periode i det såkaldte Brecht Haus i Svendborg. Det er B
Read more

DET DANSKE SPROG KAN VÆRE MEGET DRILSK !

Image
DEN 19. OKTOBER: Det danske sprog er en ung, blond pige - for at bruge en lille omskrivning af Kaj Hoffmanns og Carl Nielsens kendte sang om den danske pige.   Ja, sprog er en svær én. Ikke mindst for ikke-danskere, der prøver at lære det – og endda forstå det. Som man siger mange pudsige og af og til lidt selvmodsigende ting på: Danskerne må anatomisk set være noget af et folkefærd:   de kan løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil have, bliver brændt af. Går det hele skævt for én, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have noget med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham. Modsætninger er heller ikke logiske: Tænk f.eks. på ro contra uro, og ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre. Er man imod EU, er man modstander, men er man for, er
Read more

DEN 2. OKTOBER 1972: FESTDAG FOR DANSK TILSLUTNING TIL EF

Image
DEN 2. OKTOBER: Denne dag vil altid være noget helt særligt for os, der var med i forreste række, da folkeafstemningen på denne dag i 1972 sagde klart JA TIL EF, et klart ja til Danmarks medlemskab af EF.   Det er 48 år siden – på en måde som om det var i går. Og så alligevel ikke. Da Danmark – sammen med Storbritannien, Irland og Norge – efter flere års forhandlinger med EF skrev under på tiltrædelsestraktaten den 22. januar 1972 ( min 27 års fødselsdag ), gik starten til en energisk kampagne for og imod dansk deltagelse. Det var en stor fornøjelse og inspiration at være aktivt med. Vi tilhængere oprettede Komiteen for Tilslutning til EF – med bl.a. fhv. statsminister Viggo Kampmann og fhv. finansminister Thorkil Kristensen for formænd. Og både på landsplan og lokalt satte vi en masse informations- og kampagneaktiviteter i gang. Jeg var med i begge – både de landsdækkende og især i min daværende hjemby, Aarhus. Det sidste var en særlig udfordring, da den ansås for at have et flert
Read more