OM VISDOMSTÆNDER, BLINDTARME OG HALEBEN
DEN 5. JUNI:
En redaktør har mange friheder. Eller også tager han dem 😊
F.eks. retten til at skrive om helt forskellige emner på sin blog hver dag. Inspireret udefra, indefra eller et helt andet sted fra.
I går havde min søde datter Cecilie i Australien en aldeles hård og svedende dag. Hvordan? Fordi hun sad hele to stive timer i en tandlægestol. Og hvorfor? Fordi hun skulle have hele to visdomstænder hevet ud. Det gav både hende og tandlægen gevaldigt med sved på panden ☹
Det inspirerede mig til at grave lidt i, hvad en VISDOMSTAND egentlig er for
en størrelse? Og hvorfor den hedder, som den gør?
Jeg kunne fortælle Cecilie, at jeg ingen visdomstænder har. Nååh,
det forklarer meget!, som hun svarede 😊
En visdomstand hedder noget så fint som dens serotinus på latin. Men
det gør den ikke mindre drilsk og besværlig.
Det er navnet på de bagerste kindtænder i både over- og undermund. Så
hvis man er fuldt udstyret, har man altså fire.
De bryder normalt frem, når man er 17-21 år, ikke før. Det vil sige, at
de først kommer, når man er blevet ”viis”, altså klog. De hedder iøvrigt det samme på engelsk: Wisdom
Tooth. Også på fransk: Dent de Sagesse
( altså klogskabens tand ). Ligeledes på tysk: Weisheitszahn. Så vi har allesammen ”fornøjelsen” af
dem. Undtagen mig 😊 Der er faktisk kun 2 % af
befolkningen, der ikke har dem. Det er godt at høre til de få – bare en gang
imellem!
Nu er der det ved visdomstænder, at de burde faktisk slet ikke være der. De
er et levn fra et tidligere stade i vi menneskers udvikling. Vi havde brug for
dem dengang, vi levede af grov plantekost.
Da var det nødvendigt at have et kraftigt bid. Og efter at vi er gået over til at spise
mere ”civiliseret”, er visdomstænderne altså blevet arbejdsløse. Faktisk har
det gjort dem genetisk ustabile. De ligger ofte mærkeligt på kindbenet. Og der
opstår ofte betændelse i dem.
For år
tilbage hev tandlægerne dem ofte ud, når han eller hun alligevel var ”på de
kanter” med sin tang. Det gør man ikke
længere. Nu lader man dem være i fred, indtil de ikke længere lader deres
ejemand være i fred! På samme måde som
man i dag ikke fjerner et andet af vore fortidslevn, BLINDTARMEN, når man
alligevel er i gang med at operere. Man
er ikke helt sikker på, om den måske fortsat spiller en positiv rolle på en
eller anden måde. Sådan er det måske også med visdomstænderne.
Nu hvor vi er ved vor meget gamle fortid, så bliver vi nok nødt til også at
tage HALEBENET med. Det er den
allernederste del af vor rygrad. Ikke den, man somme tider ikke har. Men
den rigtige rygrad. Den er den sidste rest af den hale, vi i ældgamle
dage alle sammen gik og viftede med. Normalt tænker vi slet ikke på det. Men en gammel ven af os faldt engang pladask på
rumpen på sin terrasse og forstuvede sit haleben. Han var i flere måneder nødt til at sidde på
en stor badering. Det syntes han godt
nok ikke var spor sjovt. Og slet ikke
når vi andre aldrig forsømte en lejlighed til at kommentere det – og endda
grine højlydt af hans tilstand.
Som man
siger: Der er en hale ved alting. Det er der på en måde også ved os 😊
PS: Lidt mere om fortiden: Det er
som bekendt i dag Grundlovsdag. Læs i
DAGEN I DAG; hvorfor den ligger lige præcist på den 5. juni !! En sød historie.
Comments