EN EUROPÆISK HJERTESAG - DET KUNSTIGE HJERTE

DEN 2. JUNI:

I dag vil jeg skrive lidt om en europæisk HJERTESAG.  Det vil sige om en ny, fantastisk europæisk landvinding inden for kirurgien:  DET KUNSTIGE HJERTE.

Hjertet må vel siges at være ethvert menneskes mest trofaste og hårdest arbejdende muskel. Det slår dag ud og dag ind uden at kny knap 100.000 slag pr. dag – eller mellem 3 og 3 ½ milliard gange igennem et normalt menneskeliv.  Tænk lidt over det.  Fantastisk.

Der er naturligvis mennesker, der har eller får problemer med hjertet.  Omkring 70.000 mennesker i Danmark rammes hvert år af en eller anden form for hjerteproblemer. De fleste kan man afhjælpe med medicin, kure og/eller motion.  Men der er også mere alvorlige tilfælde, hvor en operation er nødvendig.

Den nyeste landvinding er, at man nu har konstrueret et kunstigt hjerte, der beviseligt fungerer i mennesker.  Det hedder CARMAT – opkaldt dels efter den franske læge, der står bag, ALAIN CARPENTIER, og det firma, der konstruerer det kunstige hjerte, MATRA DÉFENSE. Det er en del af Airbus koncernen.

Projektet har fået økonomisk støtte fra EU’s forskningsmidler og fra Den europæiske Investeringsbank.   Det kan derfor i høj grad betragtes som et europæisk succes-projekt, der er lykkedes, fordi vi alle arbejder tæt sammen om det.

Der er for tiden et program i gang, hvor man inden for dette år regner med at have indopereret 20 kunstige hjerter i mennesker.  På Rigshospitalet i København blev det kunstige hjerte nr. 13 indopereret i midten af maj.  Det gik helt efter planen.  Det eneste problem var at holde liv i den pågældende patient, indtil operationen kunne finde sted.  De tolv tidligere operationer fandt sted i Prag ( 2 ) og i Kazachstan ( 10 ).   Og én af de opererede har nu levet i over 2 år med det kunstige hjerte.

Carmat hjertet har en række egenskaber, der er særdeles vigtige for dets succes. Det er lavet af bio-kompatibelt materiale, dvs. at det ikke bliver afstødt af organismen. Det styrer hjerterytnen med stor sikkerhed. Og det er selvregulerende i den forstand, at hvis kroppen har brug for mere blod, så sætter det automatisk rytmen op.  Hjertet er i stand til at pumpe 8,5 liter blod i minuttet.

Prisen for et sådant kunstigt hjerte, inkl. operationen og efterbehandlingen, vurderes til mellem 100.000 og 300.000 dollars her i starten.   Men det er klart, at den vil falde, når den større produktion som forventet kommer i gang.

Indsætning af et kunstigt hjerte kræver et særdeles professionelt lægeteam. Derfor var det også med stolthed for Rigshospitalet, at det blev udpeget til ét af de steder, hvor man allerede her i startfasen er direkte involveret.

Hvad kan en patient så, når det kunstige hjerte er på plads og fungerer?  Som én af hjertelægerne sagde:  Det kan godt være, at vedkommende ikke kan løbe en maraton. Men det vil helt sikkert være muligt at leve et nogenlunde normalt liv.

En af lægerne har anbefalet mig at læse en spændende bog om den første hjertetranplantation. Der er skrevet af sports-journalisten Donald McRae:  Every second counts. The race to transplant the first human heart.

Vi må alle håbe, at vi ikke får brug for det. Men det er dejligt at vide, at muligheden nu findes!