EUs TÆTTE SAMARBEJDE MED HELE VERDEN

I går gav jeg en opdatering af Brexit-situationen.  Og så er der altid nogen, der spørger: Kunne EU ikke have gjort mere for at få UK til at blive?  Nu var det som bekendt Storbritannien, der ønskede at udtræde af EU – og ikke omvendt.  EU har ikke på en eneste område strammet nogle regler for at gøre livet svært for briterne.  Man han blot sagt, at der naturligvis er forskel på at være medlem af EU og ikke at være det. Man kan som ikke-medlem ikke bare pille de ”kirsebær” ud, man synes om, og så glemme resten. Hvis man – som briterne siger, de gerne vil – fortsat vil have fri adgang til det store EU marked, ja, så må de naturligvis følge de regler, der gælder for alle andre, der er aktive på dette marked. 


Dér hvor EU efter min mening kunne have gjort mere var under folkeafstemningen i EU.  Som vi alle ved, florerede løgnagtige og lodret falske påstande i hobetal. Her valgte EU ikke at korrigere selv de værste løgne. Det var en strategisk fejl.  Hvis man fra EUs side havde lagt de tre-fire værste og meget brugte død med det samme, ville resultatet givetvis blevet et andet. Og det ville ikke være at blande sig i britisk politik. Det ville være at sikre, at diskussionen holdt sig på dydens smalle sti. Og ikke bare retten, men pligten til at sikre dette mener jeg, at EU til enhver tid har, også i folkeafstemningskampagner.  Det har jeg selv med succes praktiseret, da jeg i sin tid var ansvarlig for EUs information i Danmark!



Og så er der andre, der siger, at uden UK spiller EU ikke længere nogen rolle. Det har ingen betydning, er passiv og indadvendt. Det burde tage skeen over i den anden hånd og for alvor starte samarbejde med lande rundt omkring i verden, f.eks. med Commonwealth.


Til de påstande vil jeg sige:  Enten kan det være et muntert forsøg på at holde diskussionen i gang for diskussionens skyld. Eller også er det et godt-gået-forsøg på at holde sig længst muligt væk fra dagens realiteter 😊


Dette inspirerer mig til hurtigt at lave en oversigt over EUs rolle i verden.  I dag i punktform – senere i flere detaljer:

1.     EU er med sine 466 mill. indbyggere ét af de mest interessante markeder for verden at få adgang til. Det fik briterne at vide af bl.a. Australien og Indien, da de for nylig forsøgte at gøre dem specielt interesserede i deres marked på 66 mill.

2.     EU forhandler for tiden med en række europæiske lande om medlemskab af EU. Ifølge EU-traktaterne kan ethvert europæisk land, der opfylder medlemsbetingelserne, blive medlem af EU. Forhandlinger er i gang med flere lande på Balkan: Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.

3.     EUs valuta, EUROen, er verdens næststørste reservevaluta. Ialt 19 EU-lande ( med 342 mill. indbyggere ) har i dag EUROen som deres valuta. Og 7 andre EU lande vil indføre den som deres valuta, når de opfylder betingelserne.

4.     EU har 41 handelsaftaler, der dækker 72 lande i verden. Det er det største handels-netværk i verden. Disse aftaler giver EUs virksomheder en fælles platform at operere på rundt omkring i verden.

5.     EU er centrum i EØF-samarbejdet, det europæiske økonomiske samarbejde, der omfatter EU + Norge, Island, Schweiz og Lichtenstein.  Se vedlagte kort.

6.     EU er også centrum i det såkaldte Naboskabs-program, hvor det har tætte samarbejdsaftaler med landene øst for EU og syd for Middelhavet.  Se vedlagte kort.

7.     EU – der iøvrigt er verdens største bidragsyder med u-landshjælp – har siden 1975 haft en omfattende samarbejdsaftale med 79 ACP-lande – lande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet.  De har tilsammen 1,1 milliard indbyggere.

8.     EU har for nyligt forhandlet en ny aftale på plads med Mercosur-landene i Sydamerika ( Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay ). De har tilsammen 533 mill. indbyggere.

9.     EUs aktive forbindelser med omverden kan også ses af, at der er 140 EU Delegationer ( ”ambassader” ) rundt omkring i verden. Og af de ialt 184 diplomatiske repræsentationer i Bruxelles ( Missioner, Ambassader, e tc. ) er langt de fleste i byen for at sikre samarbejdet med EU.

Jeg startede denne artikel med at omtale Storbritannien og dets nye forhold til EU som ikke-medlem.  Til billedet hører naturligvis også, at UK ikke længere er en del af disse mange netværk, som jeg netop kort har beskrevet.



Hvad bruger EU så sine aktive og tætte forbindelse med omverden til?  Det ser vi på én af de kommende dage