OM CELLER, BAKTERIER OG VIRUS

Det er altid dejligt at blive klogere. Det kan vi i hvert fald godt li’    Derfor har vi de sidste syv år ved morgenmaden fornøjet os med at læse og diskutere et spørgsmål fra en særlig fransk kalender ( de kalder den en Almaniac ), der hvert år har 365 spørsmål og svar. Ét for hver dag. Og ikke bare pjattede 2-3 linjer, men et par sider hver dag.  Der er mange Almaniacs at vælge imellem hvert år. I 2018 valgte vi én, der hed: HVORFOR ?  Hvorfor ditten og hvorfor datten, som Spørge Jørgen siger.  I 2019 drejede hvert af de 365 spørgsmål sig om: BEVISER PÅ AT VERDEN BLIVER BEDRE.  Og i år, 2020, er emnet:  CULTURE GÉNÉRALE  ( Kultur i almindelighed ).  For franskmænd er alting kultur, og kultur i almindelighed er endnu mere alting.  Så vi kommer vidt omkring i år.  Det er dejligt.  At det hele så er på fransk er en ekstra gevinst. Så kan vi ved samme lejlighed få Molières og Macrons tungemål frisket godt op

Vi lever – som alle ved – desværre midt i en virus-tid.  Derfor var det meget passende, at vor morgenøvelse de sidste tre dage har handlet om CELLER. Ikke fængselsceller, men rigtige celler. Dem du og jeg er bygget af. Det har nemlig også noget med virus at skaffe.

Dette bliver ikke en videnskabelig gennemgang. Så vågn bare op igen!  Men lidt om celler og de sager.  En celle er det mindste element i alle levende organismer. Pas på ikke at forveksle dem med atomer, der er den mindste enhed i al stof, også i celler, naturligvis.  Lidt om størrelser:  1 atom er på 0,1 nanometer. Det er 0,1 milliardedel af en meter!  1 celle er i gennemsnit 100.000 gange større end 1 atom. Som illustration kan man sige, at hvis 1 atom var en myre, så var 1 celle Eiffeltårnet.  Det er da en forskel, der vil noget.

Alle celler har en membran indeni, hvor DNA er lagret. Det styrer bl.a. produktion af proteiner og meget mere. Man kan vel sige, at DNAet definerer, hvem vi hver især er.  Ingen mennesker har det samme DNA. Derfor kan det bruges til at finde folk eller til at finde ud af, hvem forbryderen er i kriminalfilmen – eller i virkeligheden.

Der findes flere slags celler. Én af dem er BAKTERIER. De er éncellede.  Og man kan uden at overdrive sige, at bakterier har fået et aldeles dårligt rygte. De er bagmændene for skrækkelige sygdomme som pest, kolera, syfilis og tuberkulose. Og det er naturligvis slemt nok.  Men det er egentlig uretfærdigt at slå alle bakterier over én kam. For det er kun en meget, meget lille del af bakterierne, der på denne måde er ”ondsindede”. De allerfleste gør stor nytte, ja vort liv afhænger af dem. Uden dem – intet liv.  De findes især på vor hud og ikke mindst i vort fordøjelsessystem. Der er omkring 500 forskellige – og i antal er der hos hver af os ti gange så mange som vore egne celler.   Som alle ved, kan bakterier bekæmpes med antibioteka ( penicillin, etc.). Men det er ikke svært at forstå, at det er en rigtig dårlig ide at bruge for meget antibioteka. Så gå det også let ud over de venlige og livsnødvendige bakterier.

Så kommer vi til vore ”uvenner”, VIRUSSET. Det er ikke en celle. Det er – kan man sige – en parasit, der er 1000 gange mindre end en celle. Den har behov for at ”sætte sig på” en celle og på en måde sprøjte sit DNA ind i cellen. Derved overtager dens DNA styringen af cellen. Og den kan bl.a. få cellen til at producere ny og måske anderledes ( muteret ) virus. Og inden længe er det hele spredt til hele kroppen. Tilmed smitter den meget let.  Det hedder at blive syg ☹  Så det er nogle værre luskepetere. Og de kan især bekæmpes af kroppens immunsystem.  Om nødvendigt kan immunsystemet få hjælp af vaccine, hvis den findes.

Dette er vor udlægning af celler og hvad dertil hører på denne aprildag. Kun én ting undrer mig fortsat:  Jeg har altid lært – og derfor endda troet – at alting, selv de værste, er gode for ét eller andet.   Mon det også er tilfældet for virus?  Det spørgsmål hænger for mit vedkommende stadig i luften.