OM APRILS-NAR


DEN 1. APRIL:



Denne dag dag er – som de fleste ved – noget helt særligt. Det er i dag, der er tradition for at drive gæk med folk, at narre folk.  Derfor er der også nogen, der kalder dagen Narredag.  Jeg husker en helt særlig hændelse i tilknytning til dagen. Den vil jeg gerne berette om. Og så er den endda sand 😊



Det var tilbage i midten af 1980erne.  Jeg var dengang stadig leder af EUs kontor i København, og tiden nærmede sig den 1. april. Vi udgav en byge af blade med informationer om alle dele af EUs virksomhed. Det var før internettets tid, så ”der var tryk på” hvad angik udgivelse af publikationer.  I ét af vore blade kunne vi ikke stå for fristelsen til at lave en lille 1. april historie. Vi skrev:

EUs miljøafdelinghar til opgave, at alle slags mennesker kan have stor glæde af vor fantastiske natur.  Det gælder også nudisterne. Derfor har miljøfonden netop besluttet at give tilskud til et hegn om en ny nudistlejr på Tisvilde strand i Nordsjælland.



Bladet gik ud som sædvanlig til alle interesserede, herunder til den danske presse. Et par dage efter brød f..... løs.   En iøvrigt meget EU-positiv redaktør på dagbladet Aktuelt skrev en rasende artikel om, at hun hidtil havde været en stor tilhænger af, hvad EU foretog sig, også i Danmark.  Men NU var vi gået over stregen.  Uanset hvad man mente om nudister og deres lejre, så tilkom det i følge hende overhovedet ikke EU at blande sig i, hvor lejrene skulle ligge, og hvordan de skulle indhegnes.  EU skulle blande sig helt udenom.  Hendes artikel var sat stort ogiøjnefaldende op.  Det var klart, at det var noget hun mente !



Nu var gode råd dyre.  Vi ville naturligvis gerne bevare vort gode forhold til Aktuelt og dets læsere.  Vi kunne vælge at glemme det – dvs. ikke at gøre noget. Som englænderne siger:  Lad den bølge dø i mødet med klipperne!  Men nej. Vi måtte bringe vor historie derhen, hvor den hørte hjemme. Nemlig i samlingen af aprils-nar historier.  Så jeg skrev et kort indlæg i Aktuelt, hvor hovedbeskedden var:  Hør her, det er kun den 1. april, EU smider tøjet!  

Jeg skal hilse og sige, at det var som at kaste benzin på bålet. Den gode fru redaktør blev endnu mere rasende og skrev en leder om, at det var simpelt hen for galt, at vi sådan drev gæk med den seriøse og positive presse. Så hun havde personligt besluttet, at hun aldrig mere ville tro på noget som helst, der kom fra vort kontor

Hun døde få år efter. Jeg håber ikke, at vi var en del af skylden.



Ja, sådan kan det gå.  Det afholdt os dog ikke fra at finde den kreative hat frem i de kommende år, når vi nærmere os i dag.



Nu bør dagen vel være en munter dag. Så jeg har fundet en samling af gode danske aprils-narre fra medierne frem på Wikipedia.  Dem kan I så hygge jeg med i dagens løb:





Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

KULTUR: OM ADOLPHE SAX - OG HANS SAXOFON