MÅDER AT HILSE PÅ

Den igangværende corona pandemi har mange konsekvenser.  En af dem er, at folk er begyndt at diskutere, om det er en god ide, at vi fortsat giver hånd til hinanden. Den amerikanske epidemi-chef har direkte foreslået, at vi alle helt holder op med at gøre det, fordi det let er med til hurtigt at sprede smitte.   Lad os se lidt på, hvilke andre måder der bruges verden rundt til at hilse på andre må.  Hvad de hedder – og hvordan man gør.  Måske er der inspiration at hente.  Og måske vi kan bruge tiden her under Husarresten til at øve os 😊 Lidt!

Traditionen med at give hinanden hånd går mindst 2000 år tilbage. Og det skal være højre hånd. Hvorfor? Fordi det er våben-hånden, den hånd folk havde kniven, sabelen eller pistolen i.  Og ved at stikke den ”ubevæbnede” hånd frem, viste man fred og ingen fare. Det er tegn på tillid og åbenhed.

Der findes endda i Danmark en ”Dansk Håndtryksforening”  (  https://haandtryk.dk ). Den er dannet i 1998 af en gruppe ”rigtige mænd”, der ville fremme et ordentligt, mandigt håndtryk i stedet for alt det omsiggribende krammeri.  At stikke på næven, det ved man hvad er. De var bange for, at hvis der ikke blev taget affære, så skulle man fremover til Dansk Folkemindesamling for at se, hvad er gedigent håndtryk var!

I Thailand hilsen man på hinanden med det yndefulde Wai.  Det er et lille buk med kroppen og hovedet – samtidig med at man har håndfladerne presset sammen. Jo højere hænderne er i forhold til ansigtet, desto mere respekt viser man.

I Japan hilser man tarditionelt med et lille nik med hovedet eller et buk, der kan gå helt ned til 90 grader i forhold til taljen.

I Kina bruger man ofte den gamle mandarinske hilseform, der hedder KowTow.  Man folder  hænderne og bøjer sig forover – i særlige tilfælde så meget, at hovedet rammet gulvet.  Derved viser man sin største respekt.

I Tibet gør man noget helt andet. Man havde engang for mange hundrede år siden en skrækkelig konge, der havde en sort tunge.  Man var hele tiden bange for, at han ville komme tilbage i reinkarnation. Derfor hilste / hilser ? man på hinden ved at stikke sin tunge frem – for at vise at man ikke er den reinkarnerede konge!

Kommer man til Kenya, bliver man ofte hilst med en energisk masai-dans, den springende Adamu-dans.  Og man bliver af og til opfordret til at deltage!

Eskimoerne i Grønland har en anden tradition at hilse på fremmede på. Man skal trykke sin næse og overlæbe mod den andens hud og så trække vejret. PS: Næsen må helst ikke løbe, for så risikerer man at fryse fast på den, man hilser på 😊

Og så er der maorierne på New Zealand. De bruger den århundredegamle Hongi hilsen. Man støder næserne sammen.  Derved er man ikke længere en fremmed, men ”én af vore”.  Husk at holde øjnene åbne, ellers risikerer man at ramme forkert og måske få en ”næse-styvert” eller et blåt øje!   Ofte lader man også i al fredsommelighed panderne støde sammen og giver hånd, hvis det skal gøres ekstra godt.

Der er også en særlig hilsen, som romerne ofte brugte: de holdt højre arm lige ud i omtrent 45 graders vinkel – med håndfladen nedad og fingrene samlet. Den hilsen er blevet kompromitteret af nazisterne og Mussolinis fascister. De ville som benedt gerne ses som romernes arvtagere.

Jeg er fortsat på jagt efter at finde ud af, hvordan mine forfædre kimbrerne hilste på hinanden. Kan nogen hjælpe?   Og hvad med vore andre forfædre vikingerne? Jeg ved, at de havde den såkaldte Norse-hilsen, hvor de sagde ”Heill ok Sæll” ( sundhed og lykke ).  Men hvordan gjorde det?        Det er altid dejligt, at der er noget man ikke ved – endnu.

Men nu har I i hvert fald noget at øve jer på!