HISTORIEN BAG APRILSNAR

DEN 2. APRIL:


I går var det som nævnt aprilnars-dag. Min lille beretning bragte et par hyggelige historier frem fra gamle venner:  

Én var i 70erne journalist på Kolding Folkeblad. Han bragte d. 1. april en historie om, at det netop var besluttet, at Christiania ville flytte ind på Koldinghus.  Det gav en del røre i byen 😊     
En anden er fra Aalborg:  et polsk teaterkompagni var på besøg, og Aalborg-Hallen udsendte en pressemeddelelse om, at der var særlige orme i deres kasser. Disse orme havde desværre sneget sig ud i Kildeparken, så nu skulle alle træer i parken fældes.  Det gav en borgmester-opringring til hallen kl. 7 om morgenen – og en del postyr i staden 😊   


Flere spurgte mig også i går, hvad historien bag aprils-nar er. 


Man er ikke helt sikker. Det vides, at man i Indien for tusinder af år siden havde en fest omkring 1. april, hvor det var skik og brug at drive gæk med folk.  Men det er nok tvivlsomt, at dette er starten på vores tradition. 


Derimod hælder de fleste til, at løjerne startede i 1564 i Frankrig. Indtil da fejrede de forskellige regioner i landet nytår på forskellige tidspunkter: til jul, den 25. marts og – de fleste – den 1. april.  Det rod ville kongen have styr på. Så med pavens tilladelse besluttede han, at fremover ville det nye år starte den 1. januar. Basta. Det var mange meget utilfredse med, især de mest kristne. De ville have, at nytåret skulle starte tæt på påsken, dvs. den 1. april. 


Det var også dengang en tradition – som i dag – at man serverer god mad til nytår. Mens fejringen stadig mange steder skete den 1. april, fik man serveret fisk. Hvorfor? Fordi det var i faste-perioden, der i katolicismen skal vare 40 dage op til påske.  I den må man ikke spise fede ting. Så det gik altid ud over fisken.   Efter flytningen af nytåret til 1. januar, fulgte de fleste den nye skik. Og samtidig gjorde de nar af dem, der stadig fejrede nytåret til april.  Man gav dem ”falske fisk” – attrapper, om man vil.  

Og det er senere i nutiden blevet til, at man den 1. april sniger sig til at klistre en papir-fisk på ryggen af folk, normalt ved ”venligt” at klappe dem på skulderen.  Det er især en tradition i de fransktalende lande. Man kalder det en ”aprils-fisk”, en ”poisson d’avril”. Så kig godt efter, når du næste gang møder en franskmand den 1. april. Hvis hun eller han uvidende og glad spankulerer rundt med et ”fisk” på ryggen, så har han været under kærlig drilsk behandling.


Men man uddelte ikke bare disse falske fisk.  Man gjorde også alt, hvad man kunne for at bilde disse ”dumme fjolser”, som fortsat fejrede nytår den 1. april, én på ærmet.  Og det er den tradition, der med sikkerhed i 1600-tallet har spredt sig først til Tyskland og ret hurtigt op til os andre.  Og i de engelsksprogede lande blev den til ”Fools’ Day”, altså ”april-fjolsernes dag”.  


I de sidste mange år er det især medierne, der har holdt den gamle tradition i hævd.