UDGANGSFORBUD I BELGIEN - OG OM TO KOMMUNALVALG
Go' morgen igen på en solrig forårsdag - nu den 18. marts. I dag vil jeg naturligvis sige noget om det udgangsforbud, vi har her i Belgien fra i dag kl. 12. Og så vil jeg følge lidt op på de to kommunalvalg i søndags.
Jeg vedlægger informationer knyttet til denne dag.
Og et STORT OG VARMT TILLYKKE til jer, der fejrer fødselsdag eller noget andet hyggeligt i dag. Gør dagen til noget særligt!
Så kom det – udgangsforbud i hele Belgien. Det starter i
dag kl. 12 og varer (mindst) til den 5. april. Det betyder, at vi anmodes om at
holde os hjemme. Hvis man skal arbejde, bør alt gøres for, at det sker
som telearbejde. Hvis det ikke er muligt, må man gerne tage på arbejde. Man må også gerne gå på indkøb. Og ikke mindst: man må gerne gå, løbe eller cykle ture, alene eller to og
to. Og ikke bare har man lov til det.
Myndighederne opfordrer os til det. Ingen møder eller komsammen er tilladt. Skoler, men ikke vuggestuer og børnehaver, er lukket. Markeder er lukket. Den
offentlige transport kører, men med nedsat kapacitet. Fra på lørdag bliver alle
Bruxelles Airlines fly på jorden. Men lufthavnen lukker ikke. Og vigtigt er, at man lukker ikke grænserne,
i hvert fald ikke endnu. Men alle
ikke-livsnødvendige rejser er ikke tilladt.
Det bliver en ny tid i de kommende uger. Heldigvis er
foråret, solen og lyset kraftigt på vej, så det hjælper gevaldigt. Vi vil sætte havemøbler ud i dag.
Et par andre opfølgninger fra tidligere kommentarer:
Kommunalvalget i Frankrig i søndags gik planmæssigt, dog
med en noget lavere deltagelse end for seks år siden. I de ca. 35.000 kommuner lykkedes det
vinderen at vinde med mere end 50% af stemmerne i 30.000 af kommunerne. Derfor
skal der ”kun” være omvalg i de resterende ca. 5.000 kommuner. Det skal til
gengæld være et helt nyt valg, hvor alle kan genopstille igen. På grund af udgangsforbudet i Frankrig for
tiden, er dette valg udsat til slutningen af juni, formentlig den 21. juni for
1. omgang.
I en række af de store byer, inkl. Paris, lykkedes det
ingen af nå de 50 %. Så her skal der også være nyvalg til juni.
I Bayern var der som bekendt også kommunalvalg i søndags.
CSU er stadig langt det største parti, selv om det ligesom SPD gik tilbage. De
Grønne gik frem. Mange steder skal der
være omvalg den 29. marts, fordi ingen opnåede mindst 50 % af stemmerne. Det gælder bl.a. for første gang i
München. På grund af virus-situationen
bliver 2. valgomgang d. 29. altsammen gjort som brev-stemmer.
--
Comments