OM FRANKRIG - OG KOMMUNEVALGET MARTS 2020

Vi ved alt for lidt om, hvad der sker i vore nabolande. I dag skal det handle om de kommende kommunalvalg i Frankrig. Det sker den 15. og den 22. marts.

Det er et meget spændende valg af mange grunde. Dels er det kun 2. gang, at der er valg i hele Frankrig, siden præsident Macron vandt sin jordskredssejr for år tilbage. Dels er der nu en mulighed både for nogle af de gamle partier, der blev helt eller delvist slået af banen af Macron, at vende tilbage, og for nye partier, såsom De Grønne, at vinde frem.

Frankrig er på 644.000 kv.km ( 15 gange større end Danmark ) og har 67 mill. Indbyggere. Det har 101 departementer – og 36.000 kommuner.   Landet er siden Napoleons dage meget centraliseret. Men siden 2000 har regionale og lokale myndigheder fået stadig flere opgaver.

Søndag den 15. marts holdes 1. omgang af kommunalvalget. Der skal vælges 500.000 medlemmer af kommunalbestyrelserne i 34.970 kommuner (nogle kommuner har fredsvalg).  Der er opstillet 902.000 kandidater på 20.700 lister. 

Søndag den 22. marts afholdes 2. omgang af valget i de kommuner, hvor ingen kandidat har fået over 50% af stemmerne.  Denne gang stemmes der enten mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer i 1. runde – eller mellem alle kandidater igen. Og så er den med simpelt flertal vinder.

Valgretsalderen er 18 år.   Valget gælder for 6 år.

Franske borgere i udlandet kan også stemme. Der er lavet særlige stemmesteder, hvor der bor flest franskmænd, såsom i Geneve, London, Bruxelles og Montreal.

EU-borgere, der bor i Frankrig, kan også stemme.  Der er ialt registreret 330.000 EU borgere.  Den største gruppe er portugisere – 111.600. Derefter følger: italienere 55.300, belgiere 47.500, spaniere 33.900, tyskere 33.600 og hollændere 17.700.   Derimod kan de briter, der bor i Frankrig – ialt 46.000 – ikke længere stemme efter Storbritanniens udtræden af EU den 31. januar 2020.

Hvordan vil valget så gå?  Svært at spå om.  Macrons parti fra 2016 står ikke stærkt lokalt. Både højre og socialisterne vil få fremgang i forhold til præsidentvalget. Og Le Pen’s parti på den yderste højrefløj vil satse på at vinde flere borgmesterposter end de 10, de allerede har.

En række kendte politikere stiller op, herunder 10 ministre.  Premierminister Edouard Philippe er kandidat i Le Havre. Paris kvindelige borgmester (socialist), Anne Hidalgo (har iøvrigt spanske rødder) genopstiller i Paris. Og Martine Aubry ( socialist) er en af topkandidaterne i Lille.  Hun er Delors’ datter.  

Hvis man vil følge valgkampen og resultatet, kan man gøre det f.eks. på disse tre engelsk-sprogede franske medier:

·          FRANCE 24   -   www.france24.com/en/             

·          THE LOCAL France   -    www.thelocal.fr     

·          THE CONNEXION – French news and views  -                             www.connexionfrance.com

PS:  Jeg er blevet spurgt, hvorfor der er så uendelig mange kommuner i landet? Det er der to grunde til: den ene er, at landet siden Napoleon har været meget centraliseret, dvs. at det meste blev besluttet i og styret fra Paris. Derfor for var/er der ikke brug for stærke enheder lokalt.  Det har så ændret sig en del siden 2000, og derfor er der også nu lavet 332 større regionale enheder, der hedder "arrondissements", distrikter med en række vigtige regionale opgaver.

Den anden grund til de mange små kommuner er, at Frankrig har en aktiv befolkningspolitik, hvor man hele tiden arbejder for at beholde en del af befolkningen på landet. Man vil ikke risikere, at det store land bliver mere eller mindre tomt i store dele ( ligesom USA er blevet mange steder ).  Derfor har man stadig de lokale myndigheder, ligesom både egnsudviklingspolitikken og støtten til landbruget, ikke mindst fra EU, er meget vigtigt befolkningsmæssigt.