OM EUs BUDGET - OG HVAD DER ER MEGET VIGTIGERE

Mine særlige kommentarer i dag skal kort handle om EU's budget. Hvorfor?  Fordi der nu arbejdes hektisk på at blive enige om et nyt budget. Medlemslandene skal prøve at blive enige om hovedlinjerne i EU's budget for de kommende 7 år - fra 2021 til 2027.  Og da det skal ske i enstemmighed, bliver det en hård nød at knække.  Der vil blive megen råben og skrigen, teater og reelle uenigheder. Lad os nu se. Det vil undre mig, hvis det lykkes at blive enige i ét hug. Men den nye belgiske formand Charles Michel vil på sin særlige måde gøre forsøget.  Og som tidligere belgisk statsminister gennem mange år, er han vant til at tumle med svære situationer.

Det får mig til at tænke på, at en gammel erfaren og også kynisk embedsmand engang sagde: Hvis du gerne som embedsmand vil undgå, at politikerne diskuterer egentlig politik, så skal du sætte dem til at diskutere budgettal, person-udnævnelser og geografisk placering af nye styrelser. Så går hele tiden med det!

Sådan tror jeg ikke, at diskussionen denne gang bliver.

Under alle omstændigheder bør vi efter min mening holde fast i to afgørende ting:

1. Hvad er meget vigtigere i EU end budgettet ?

2. Hvad bruger EU egentlig pengene til? Hvad er de største udgiftsposter? Og hvordan hjælper det i sidste ende medlemslandene?

Det første spørgsmål vil jeg prøve at svare på i dag. Det andet kommer jeg tilbage til, når støvet har lagt sig.

Hvad er meget vigtigere i EU end budgettet?  Og hvilke dele af disse vigtigere ting er slet ikke afspejlet i budgettet?

1. EU som garanti for fred.  Det står ikke i budgettet.

2. Det store, fælles marked. For Danmark betyder det, at vi ikke bare har et hjemmemarked på 5,8 mill. indbyggere. Vi har et på over 500 mill.  Omkring 500.000-600.000 arbejdspladser i landet er direkte afhængig af dette marked. Det står der intet om i budgettet.

3. EU's i alt 41 handelsaftaler med 72 ikke-EU-lande verden over er til alle medlemslandes fordel.  Heller ikke afspejlet i budgettet.

4. Konkurrencepolitikken:  EU's skrappe fælles regler om forbud mod monopoler, mod udnyttelse af dominerende stilling på markedet, mod statsstøtte, osv. Alt det Margrethe Vestager er chef for.  Det står heller ikke i budgettet.  Til gengæld nyder EU's kasse normalt godt af de mange bøder, der bliver idømt.

5. Forbrugerbeskyttelsen i EU kan man heller ikke aflæse i budgettet.

6. Miljøbeskyttelsen, der med ca. 500 vedtagne forordninger og direktiver gør EU til det område i verden, der har de højeste standarder på miljø-området. Heller ingen spor af dette i budgettet.

7. Schengen-området med fri bevægelighed mellem de deltagende lande - heller ingen budget-spor af det.

8. Reglen om, at det er forbudt at diskriminere EU borgere i forhold til nationale borgere hvad angår arbejde, studier, bopæl, osv.   Heller ikke i budgettet.

Der er mange flere eksempler.  Alt dette er kun nævnt for klart at illustrere, at EU's budget i virkeligheden kun afspejler en lille del af, hvad der er meget vigtigt i EU.  Så man kan sige, at det er helt gak-gak at skrue diskussionen og stemmeføringen helt op i det høje C, når man diskuterer budgettet.  Kræfterne bør i stedet bruges på at diskutere og beslutte, hvad det er allervigtigst at gøre i fælleskab fremover - og så bagefter konstatere, hvad det så koster, hvis der er budgetmæssige konsekvenser. Den modsatte metode er spild af tid og i hvert fald tegn på, at man ikke har øjet på bolden.