FRONTEX - OG BEVOGTNINGEN AF EUs YDRE GRÆNSER
Der er igen stort pres på dele af EUs ydre grænser.
Denne gang ved grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Ikke bare fra reelle flygtninge fra krigen i
Syrien, men fra masser af andre migranter fra lande, der ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat
ikke giver ret til flygtningestatus.
Denne situation er skabt af den tyrkiske regering, der uden blusel har
sagt til de millioner af migranter, der opholder sig i Tyrkiet: Grænsen til EU er åben. Og vi skal nok fragte
jer derhen. Problemet var og er bare, at
grænsen ikke er åben, og der er fra 2016 en aftale mellem EU og Tyrkiet
om, at de tyrkiske myndigheder forhindrer migranter i landet i at forlade det.
Til gengæld betaler EU 45 milliarder kr. for at hjælpe tyrkerne med at tage sig
af de mange migranter, herunder flygtninge fra Syrien. Det er denne aftale, der nu synes at være i
spil, ikke mindst på grund af præsident Erdogans indre vanskeligheder i landet –
og især på grund af den fortsatte krig i Syrien – som Tyrkiet nu selv er en aktiv
del af.
En meget kompliceret situation – som jeg gerne vil
komme tilbage til senere, herunder det store problem omkring forskellen mellem
reelle flygtninge ( som har ret til beskyttelse ) og andre migranter, der ikke
har denne ret. De ønsker bare et
bedre liv. Det er der naturligvis ikke
noget galt i. Men det giver dem bare ikke rettigheder, heller ikke til at komme
ind i EU.
I dag vil jeg gerne fortælle kort om EUs ydre
grænser, og hvad vi gør for at passe på dem. Det er især grænserne omkring de
26 lande ( herunder 4 ikke-EU lande ), der udgør Schengen-området. Alle kan i princippet frit bevæge sig over
grænserne mellem de deltagende lande, også dem der kommer ind udefra. Det er en stor fordel for de 420 millioner
memmensker, der bor i Schengen-området.
Men det kræver naturligvis, at man passer godt på de fælles grænser
mellem Schengen og omverden. Det er fælles grænser, som man derfor er fælles om
at passe på.
For at forstå problemet skal man vide, at der er
44.000 km søgrænse omkring Schengen og ca. 9000 km landgrænse. Og der er hvert år ca. 700 mill. Mennesker,
der krydser disse ydre grænser. Derfor
oprettede EU i 2004 et agentur til at håndtere grænsebevogtningen. Det hedder
FRONTEX ( forkortelse af external frontiers, ydre grænser ). Det har alle 26 Schengen-lande som aktive medlemmer,
og andre lande kan inviteres som observatører. Dets hovedkvarter ligger i
Warszawa. Det har i dag en stab på ca.
700. Det er aftalt, at den i løbet af få
år skal op på 10.000. Bestyrelsen består
af repræsentanter for cheferne for de 26 Schengen-landes grænsebevogtninger,
herunder Rigspolitichefen i Danmark.
Det er vigtigt at understrege, at der i mandatet
for FRONTEX grænsearbejde klart og tydeligt står, at ”det skal ske i
overensstemmelse med Charteret om EUs fundamentale rettigheder”, der er en
del af EU traktaterne siden 2009.
Hovedlinjen er, at det er FRONTEX opgave at fremme,
koordinere og udvikle grænsebevogtningen over for tredjeland. Det er fortsat de enkelte lande, der har
selve ansvaret og mandskabet. FRONTEX sikrer
også effektiv udveksling af oplysninger mellem grænsemyndighederne og
udarbejder løbende risiko-vurderinger.
I 2016 – efter den seneste migartionskrise i 2015 –
fik FRONTEX yderligere beføjelser. Det kan f.eks. anmode medlemslandene om at
stille mandskab til rådighed i stor hast, hvis der opstår særlige problemer på
dele af den ydre grænse. Man kalder det ”European Border and Coast Guard
Agency”. Og
hvert medlemsland kan anmode om hurtig hjælp fra denne ”Rapid Border
Intervention”.
Det var netop det, den græske regering gjorde nu i
starten af marts. Og der er både ekstra
mandskab fra FRONTEX landene og ca. 700 mill. € på vej til Grækenland i disse
timer.
Man kan læse mere om FRONTEX på deres hjemmeside: https://frontex.europa.eu/
Hvis man gerne vil følge med i udviklingen ved den
græsk-tyrkiske grænse, kan man gøre det på to engelsk-sprogede aviser fra
Grækenland og Tyrkiet:
Grækenland:
Kathimirini: www.ekathimerini.com
Tyrkiet:
Hurriyet Daily News: www.hurriyetdailynews.com
Comments