OP AF SOFAEN - OM SLOVAKIETS VALG PÅ LØRDAG
Den 26. februar:
Op af sofaen – om valget i Slovakiet på lørdag.
Som nævnt i min kommentar for nogle dage
siden, har Slovakiet parlamentsvalg på lørdag den 29. februar. Det
er et spændende og delvist uforudsigeligt valg, da den politiske situation i
landet i dag er væsentlig forskellig fra ved sidste valg i 2016.
Det første – og ikke nye – problem i slovakiske valg
er, at valgdeltagelsen normalt er lav. Det så man sidst ved Europa-valget i maj
2019, hvor kun 22,74 % stemte. Det var den laveste deltagelse i alle
EU-lande. Og det var endda lidt højere end fem år tidligere.
Den lave deltagelse fik især betydning, da
landet i 2003 lavede folkeafstemning om medlemskab af EU. Ingen
folkeafstemning i Slovakiet er gyldig, hvis deltagelsen er under 50 % - uanset
hvor mange, der stemmer Ja eller Nej. Og ingen folkeafstemninger før 2003
var lykkedes, netop på grund af de 50 %. Da alle politiske partier var
enige om et Ja til EU-medlemskab, satte man alle kræfter i for at få folk
til at stemme. Et af de effektive midler var, at man fik en del store
supermarkeder til at give 10 % rabat på indkøb på valgdagen, hvis folk
kunne bevise, at de havde stemt. Det virkede. Deltagelsen i EU blev
vedtaget med en valgdeltagelse på godt 52 % - og 94 % af disse stemte Ja til
medlemskab.
Et af problemerne ved en
lav valgdeltagelse er normalt, at de ekstreme partier ( i alle lande ) er bedre
til at mobilisere deres vælgere end andre partier - og derfor på en måde bliver
overrepræsenteret i det endelige resultat.
Det andet – og nye – er mordet i februar 2018
på den 27 årige journalist Jan Kuciak. Han var i gang med at undersøge
korruption i landet og blev sammen med sin veninde brutalt myrdet.
Mordkomplottet havde forbindelser til regeringspartiet, så både den daværende
statsminister og indenrigsminister måtte træde tilbage. Retssagen er i
fuld gang og har stor betydning i valgkampen.
Det tredje – og nye – er Slovakiet i marts 2019
valgte den 45 årige kvindelige miljøaktivist og jurist, Zuzana Caputova
som landets præsident. Hun repræsenterer partiet Progressive Slovakia – og går
bl.a. ind for et politikorps uafkængig af politisk indflydelse, aktiv
deltagelse i kampen for klimaet, for ret til ægteskab mellem folk af samme køn,
osv. Ganske vist har præsidenten ikke stor magt i landet. Men
det faktum, at hun blev valgt, giver en strømpil for, hvad vælgerne ønsker.
Det slovakiske parlament – det Nationale Råd – har 150 pladser. Det seneste valg fandt sted
den 5. marts 2016. Landet har en spærregrænse på 5 % Valgretsalderen er
21 år.
Ialt 15 partier opstiller til valget. Man
regner med, at omkring 8 af dem kommer ind.
Ikke mindst mordet på journalisten i 2018
har fået alle partier til at gå ind for sloganet ”Polite Slovakia”
( ”Et høfligt Slovakiet” ). Hvad det betyder er forskellige fra parti til
parti.
Valgkampens emner har
været præget af, at ingen går ind for store reformer.
De vigtigste temaer er: Nej til
ekstremisme; kamp mod korruption; ja til demokratiske principper; ja til
menneskerettigheder; Og alle – inkl. den siddende
regering – tager æren for at rydde op i det system, der bl.a. førte til
journalist-mordet. Europa er ikke et væsentligt emne i valgkampen.
Det socialdemokratiske parti ( i hvert fald af navn ) SMER,
der fortsat har statsministerposten under Peter Pellegrini, ser ud til
fortsat at blive det største parti. Men for at danne regering skal det have
indtil flere koalitionspartnere. Det interessante er, om det vil søge
støtte fra højre eller fra midter- og venstrepartierne. Til højre er det
ultra-nationaliske og mere eller mindre fascistiske parti Vort Slovakiet en
mulighed. På den anden side er det nok mere sandsynligt, at flere af de
andre midter- og venstrepartier vil sige ja til at gå i regering med eller
støtte en SMER-ledet regering – netop for at holde ekstremisterne ( der ofte
går i uniformer ) ude. Dette er det mest interessante spørgsmål.
Hvis man vil følge slovakisk politik i et
engelsk-sproget medie, er muligheden her:
SLOVAK SPECTATOR: https://spectator.sme.sk
Comments