Om FACEBOOK - mere...

Min kommentar i dag skal fortsætte mine bemærkninger om FACEBOOK forleden. Jeg nævnte som det første store problem, at folk ofte tror på alt det, de læser og hører på FB.  Det skal de lade være med.  Se den 5. februar.
Det andet større problem er de luskede, mørke kræfter, der systematisk spreder løgne, misinformationer og skræmmekampagner på Facebook.  Det seneste amerikanske præsidentvalg og den britiske EU afstemning i 2016 er kendte eksempler. Der er mange flere.  Og der er også mange andre kendte tilfælde. Det er i høj grad russiske og kinesiske såkaldte "trolde", der med politiske formål kører disse misinformationskampagner. Dem skal der sættes en stopper for.  Der gøres meget - og der skal gøres endnu mere. Både kendte og mindre kendte beskyttelsesforanstaltninger.  Og mon ikke det også er på tide, at man i forhandlinger med bl.a. de to lande sætter dem stolen for døren og fortæller dem, at NU må det stoppe, ellers...   Og FACEBOOK må bestemt også hjælpe mere aktivt med til at stoppe dette uvæsen.

Og det tredje og sidste problem er netop FACEBOOKs indtil nu manglende vilje til aktivt at stoppe løgne og misinformationer på nettet.  De siger, de er begyndt. Men???!!   George Soros, den amerikansk-ungarske milliardær og filantropist sagde i en tale fornylig, at FBs manglende kamp mod løgne m.v. var med til at Trump vandt det sidste valg. Og det vil være med til at få ham valgt igen til efteråret.  Blandt andet derfor har Soros nu bevilget en sum på flere milliarder dollars til universiteter og andre institutter, der arbejder med bekæmpelse af løgne m.v. på FB og andre dele af internettet.
En meget prisværdig indsat.

Ha' en dejlig og oplevelsesrig dag!

Niels Jørgen  - og fortsat en stor tilhænger og bruger af FACEBOOK  sammen med millioner af andre gode, fornuftige og "vær-altid-lidt-på-vagt-mennesker"

Comments

Popular posts from this blog

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?

DAGEN I DAG: 4. AUGUST: OM EU-27 - HVEM ER DE EGENTLIG

MERE OM BISMARCK...