EN DANSKER ARBEJDER ALDRIG FOR EN SVENSKER!

Den 28. februar 2020:

”En dansker bør aldrig arbejde for en svensker!”

11.693 dage er lang tid.  Det er faktisk 32 år. Det var den tid, jeg arbejdede i EU-Kommissionen. Først 15 år i København, så 17 år i Bruxelles.  Og alle årene var fyldt med gode oplevelser, spændende og kreative medarbejdere og med en fornemmelse af, at det gjorde en forskel alt det, vi sammen gjorde.  Alligevel besluttede jeg lang tid før de 32 år var nået, at jeg ville stoppe netop på den dag, hvor jeg havde været med i 32 år. Det var i dag for 15 år siden!  Den 28. februar 2005.  Det blev en slutdag med manér!

Jeg tænkte også, det var bedre at gå, mens kollegerne sagde: ”Åh, nej du må ikke forlade os nu. Vi er i gang med så meget nyt og vigtigt!”  Og ikke vente indtil de en dag sagde og i hvert fald tænkte: Åh, ka’ han dog ikke snart smutte!

Ingen kendte til mine planer - bortset fra Liselotte. Så det kom som noget af en overraskelse, også for min chef og mine nærmeste medarbejdere, da jeg den 29. november 2004 formelt sagde op. Det var nøjagtig 1 uge efter, at Barroso-Kommissionen var startet.  Og svenske Margot Wallström var blevet chef for kommunikation – og dermed min nye politiske chef.   Men som nævnt havde de to ting intet med hinanden at gøre.

Jeg kunne dog ikke stå for fristelsen til at spøge med sammenfaldet, da Margot Wallström på min sidste arbejdsdag, mandag den 28. februar, kom ned på mit kontor med en stor buket blomster for at takke for indsatsen og ønske held og lykke fremover.    Da hun spurgte mig, hvorfor vi ikke skulle have mulighed for at arbejde sammen, sagde jeg:  Min søn har sagt til mig: husk, en dansker bør aldrig arbejde for en svensker!  Han var iøvrigt til stede.   Margot grinede højt og inviterede straks på frokost en dag.   Den dag er iøvrigt aldrig kommet, så måske syntes hun alligevel ikke, at morsomheden var så sjov endda 😊 

Dagen fortsatte – dels med at jeg fik lejlighed til at sige pænt farvel til lederne af alle Kommissionens kontorer. De var tilfældigvis til møde i Bruxelles den dag.  Som gammel mangeårig chef for kontoret i København og som direktør for alle kontorerne i nogle år var deres rolle og arbejde hjerteblod for mig personligt.  Så de fik et par velmente tips med i dagens gode anledning.

Bagefter havde jeg arrangeret en afskedsreception med musik i Berlaymont.  Der blev holdt hyggelige taler, dels af min portugiske generaldirektør og ikke mindst en overmåde rørende tale af min belgiske sekretær Myriam.   Og jeg sluttede selv med at ”takke for god ro og nogenlunde orden” i vore mange år sammen.  Til sidst sagde jeg:  Og hvad skal der så ske for mig nu?  Vent et øjeblik!   I et lille skjul skiftede jeg fra ”Kommissions-uniform” jakke og slips til – en flot læderjakke med indskriften: Harley Davidson !   Den havde jeg lige fået af nære venner til min 60 års fødselsdag.

Og lige siden er jeg af mange blevet spurgt:  Hvordan går det med din Harley Davidson?   Det går skam fint,  kunne jeg hver gang svare.    

PS: Og så havde jeg i dagens særlige anledning fået lavet et særligt visitkort.  

Livet skal tages alvorligt – men det skal også være sjovt 😊

Det var et farvel med manér!   Sluttende med byens bedste pizza sammen med familien 😊