OM COVID-19 - OG OM TIDLIGERE PANDEMIER

I fortsættelse af i går vil jeg gerne fortælle lidt mere om den øjeblikkelige Corona pandemi – og om tidligere pandemier.

Situationen er med tal fra i går – den 15. marts – som følger:

Danmark:   Antal smittede:   864    Antal døde: 1

Europa, inkl. UK:   Antal smittede:  39.768   Antal døde:  1.727

Corona pandemien er af WHO døbt Covid-19.  Det er simpelt hen en forkortelse af : CORONA INFECTION DESEASE 2019 ( fordi den startede i 2019 ).  En pandemi er en verdensomspændende epidemi.  Hvis man kun taler om en epidemi, så er den normalt kun til stede i en eller flere regioner i verden.  Der har de sidste 300 år været tre pandemier hvert århundrede. Siden år 1900 har der med den nuværende været 5 ialt indtil nu. De har alle været en slags influenza.

Der tales ofte om den spanske influenza i årene 1918-21, hvor muligvis op imod 100 millioner mennesker døde på verdensplan. Der er dog stor usikkerhed om, hvor den startede. Indtil nu har man ment, at den kom fra USA, hvor de amerikanske tropper tog den med over Atlanten i 1. verdenskrig. Andre mener, at den opstod i skyttegravene.  Og nye forskning sætter oprindelsen til Nordkina.  Storbritannien og Frankrig hyrede nemlig ca. 140.000 kinesere fra det nordlige Kina til at erstatte mange af deres soldater i fabrikkerne derhjemme.   Et par af de interessante træk med den spanske syge var, at den kom i tre omgange i løbet af årene 1918-21.  Den var i en slags dvale om sommeren.  Det andet meget interessante var, at den stort set kun ramte yngre mennesker mellem 20 og 40 år. Næsten ingen af de døde var over 40 år. Hvorfor?  Formentlig fordi de havde modstandsstof fra tidligere epidemier i deres liv.

I Danmark døde ca. 15.000 som følge af den spanske syge.  Det blev anset som billigt sluppet i forhold til mange andre lande.

Her er hvad jeg tidligere skrev om den spanske syge:  ( den 16. februar )

Den spanske Syge var en influenza-pandemi, der hærgede i årene 1918-20 - lige efter 1. verdenskrig. Den menes at være kommet med de amerikanske tropper fra USA, der netop startede med at ankomme til Europa i marts 1918. Den slog omkring 50 millioner mennesker ihjel - dobbelt så mange som antallet af døde under hele 1. verdenskrig.  Min egen faster var et af ofrene. Hun døde som 25 årig af denne sygdom. Og hvorfor hedder sygdommen den spanske syge?  Fordi Spanien som neutral i verdenskrigen ikke havde den samme strenge censur i medierne som andre lande, og derfor kunne de frit skrive om sygdommen og dens udbredelse især i Spanien, herunder at kong Alfonso XIII var blevet hårdt ramt. Derfor fik man det indtryk, at sygdommen kom fra Spanien. Det passer ikke.

En ekstra krølle på den spanske syge er, at lægerne og videnskaben gennem mange år har været meget i vildrede med, hvilken influenza det drejede sig om.  I midten af 1990erne gravede en amerikansk læge et velbevaret frosset lig op af permafrosten på Svalbard og tog prøver af det.  Det viste sig at være netop influenzaen fra den spanske syge.  Så nu ved man nøjagtig, hvad det var.  Og man passer naturligvis ligeså godt på disse smittefarlige kropsdele, som man passer på USA's guld i Fort Knox.  De skulle nødigt komme ud i omløb igen.

Comments

Popular posts from this blog

DAGEN I DAG: Den 9. AUGUST: EU EN KOLOSSAL GOD FORRETNING FOR DANMARK

SØNDERJYLLAND VENDTE TILBAGE TIL DANMARK

HUGUENOTTERNE - HVEM VAR OG ER DE ?