Om STORME OG DERES NAVNE

Mine særlige kommentarer i dag skal handle om noget aktuelt:  hvorfor hedder storme det, de gør?  Hvorfor er det forskellige navne i forskellige lande?

Ideen med at give storme navne går tilbage til 2. verdenskrig, hvor USA startede traditionen med at navngive voldsomme storme i Atlanten. Men det var først i 1954, at det i en del lande blev en fast tradition:

Tyskland:    

Fra 1954 gav tyskerne systematisk navne til alle store storme og til særlige vejrfænomener i det hele taget. Når det skyldtes lavtryk, brugte man pige-navne. Og ved højtryk - og dermed i princippet godt vejr - drenge-navne. I 1998 måtte man lave det om på grund af kritik fra feministiske kræfter, så nu skifter det fra år til år. I år er det som før 1998 - næste år er det omvendt.  Og så har man i øvrigt i Tyskland også den tradition, at privatpersoner kan købe navne til disse storme, så personens navn bruges ved en fremtidig storm. Det koster mellem 236 og 355 €.  Den nuværende storm Sabine er for år tilbage "købt" af en Sabine Kaufmann.

Storbritannien, Irland, Holland, m.fl:

De har et andet system, hvor det land, der først bliver ramt af en storm, bestemmer navnet (ud fra en alfabetisk liste, der er lavet på forhånd).  Den nuværende storm Ciara ramte Irland først og har derfor et gælisk navn fra Saint Claire fra det 13. århundrede.

Danmark:

Her indførte man først bestemte navne fra og med 2013. Indtil da havde man talt om november-stormen, februar-stormen, osv.  Det gav ofte anledning til forvirring og usikkerhed.  I 2013 blev det første navn, der var Allan, valgt af klimaministeriet under Martin Lidegaard i samarbejde med Ekstrabladets læsere.  Senere er det DMI's opgave ( Danmarks Meteorologiske Institut ), der tager sig af sagen.

Danmark prøver at lave et fælles navnesystem i hvert fald med Sverige og Norge. Men indtil nu er det ikke lykkedes.

Så stormene må finde sig i at hedde mange forskellige navne